Der skal ikke etableres et udrejsecenter til kriminelle udviste udlændinge på øen Lindholm i Stege Bugt, hvis det står til vælgerne i Sjællands Storkreds.
Det viser en ny meningsmåling, som Megafon har gennemført for TV2 ØST.
Jeg synes også, det er helt skørt, at vi skal have kriminelle flygtninge i Danmark på en ø i Stege Bugt. De skal slet ikke være i Danmark
- Jeg er sådan set enig med dem. Jeg synes også, det er helt skørt, at vi skal have kriminelle flygtninge i Danmark på en ø i Stege Bugt. De skal slet ikke være i Danmark, siger René Christensen (DF), finansordfører for Dansk Folkeparti.
Zenia Stampe (R) fra Radikale Venstre mener dog, at tallene er udtryk for noget helt andet.
- Det viser jo, at sjællænderne har gennemskuet, at det er symbolpolitik. Det er unødvendigt dyrt, og det giver unødvendigt store omkostninger, ikke mindst i det lille lokalsamfund i Kalvehave, siger hun.
Nyt udrejsecenter på Lindholm
- Regeringen og DF vil afsætte 759 millioner kroner til etablering og drift af et udrejsecenter på Lindholm i Stege Bugt.
- Heraf skal 210 millioner kroner bruges på etableringsudgifter som bygninger (145 millioner) og infrastruktur og forsyning (55 millioner).
- Centret ventes at kunne tages i brug i 2021 og skal huse udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle, fremmedkrigere og kriminelle afviste asylansøgere.
- Op til 125 udlændinge kan opholde sig på Lindholm. Driften vil koste 1,8 millioner kroner årligt per udlænding. Til sammenligning koster det 250.000 kroner årligt per udlænding på Kærshovedgård.
DF: Det handler om retsfølelsen
Den nye meningsmåling viser et klart billede af, at vælgerne i Sjællands Storkreds er imod, at der skal placeres et udrejsecenter på øen Lindholm.
Til spørgsmålet om det er den rigtige løsning at bruge 759 millioner kroner på at etablere et nyt udrejsecenter på Lindholm svarer 66 procent af de adspurgte vælgere i Sjællands Storkreds, at de er "helt uenige" eller "overvejende uenige" i beslutningen. Det er primært de røde partiers vælgere, der er imod.
- Jeg forstår godt, at folk i lokalområdet ikke er glade for regeringens placering. Jeg ville også være bekymret og have en masse spørgsmål, hvis der skulle placeres et udrejsecenter i mit lokalområde, siger Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.
20 procent af vælgerne er til gengæld "helt enig" eller "overvejende enig" i beslutningen om at oprette et udrejsecenter i Stege Bugt, mens 10 procent svarer "hverken/eller". Fire procent svarer "ved ikke".
Men det er ikke placeringen, der får borgerne til at være imod planerne, mener René Christensen.
- Det handler om retsfølelsen. Der er nogle kriminelle, der har fået en straf, og så er der nogle menneskerettigheder, der gør, at straffen ikke kan udstås. Jeg tror, de fleste danskere tænker, at de kriminelle skulle have tænkt på, at de kunne blive hjemsendt, før de begik kriminalitet, siger René Christensen.
DF: De skal hjem eller i et dansk fængsel
Ifølge René Christensen burde der slet ikke være et behov for et nyt udrejsecenter.
- Det er mennesker, der er på tålt ophold, og desværre er der så mange af dem, at de skal have et helt udrejsecenter. Hvis det havde været i Næstved eller et andet sted, tror jeg også, at borgerne i det område ville være utilfredse der. Vi burde ikke være i en situation, hvor vi skal have borgere på Lindholm eller andre steder. De skal selvfølgelig sendes hjem, og ellers skal vi have lov til at låse dem inde i et dansk fængsel.
Hele den stemning det vil skabe, med døgnbemandet politi i Kalvehave og på Lindholm, vil forvandle deres samfund
Den 30. november sidste år gik finansminister Kristian Jensen (V) forrest, da regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede finanslovsaftalen, der satte øen Lindholm på landkortet. Ved siden af Kristian Jensen stod også René Christensen (DF). Han så helst, at de kriminelle udviste blev sendt hjem eller sat i fængsel. Men Lindholm er den tredje løsning.
- Det gode ved Lindholm er, at man kan få styr på, hvornår de kommer til øen, og hvornår de forlader øen. Hvis man kunne sætte hegn op, kunne man bare sætte en låge i, men det må vi ikke. Men vi kan indføre opholds- og meldepligt, og det må vi gerne ifølge menneskerettighederne, siger han.
Radikale Venstres plan:
- At skille udvisningsdømte fra afviste asylansøgere.
- At skabe plads på Sjælsmark ved at sikre, at familier først skal bo på stedet, når udrejse er aftalt.
Dermed kan der blive plads til udvisningsdømte, mens der hurtigst muligt arbejdes på at sprede dem på to-tre mindre centre, så de bliver spredt frem for at samle dem i centre klos op af små samfund som Bording og Kærshovedgård.
- At give mulighed for at tilvælge en fodlænkeordning, hvor den enkelte bor ude i samfundet.
S: Vi har ikke hørt et bedre forslag
Ifølge meningsmålingen fra Megafon, så er vælgerne i Sjællands Storkreds imod planerne om at bruge 759 millioner kroner frem mod 2022 på et udrejsecenter på Lindholm.
- Som politikere på Christiansborg har vi et ansvar for at træffe beslutninger på vegne af hele befolkningen. Det er regeringen, som har besluttet at placere udrejsecentret på Lindholm. Det har mødt massiv kritik. Både fordi det er en dyr løsning, og fordi det skaber utryghed i lokalsamfundet at få kriminelle personer som naboer. Det har vi forståelse for, siger Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.
I 2018 gik Danmark sammen med Østrig om et pilotprojekt, der skal stable et udrejsecenter for afviste asylansøgere uden for EU på benene
I sin grundlovstale den 5. juni fortalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmark sammen med andre europæiske lande var forholdsvis langt i bestræbelserne.
- Jeg forstår godt, at folk i lokalområdet ikke er glade for regeringens placering
Siden har der dog ikke været meget nyt omkring samarbejdet.
- I Socialdemokratiet havde vi også gerne set, at statsministeren havde holdt sit løfte fra grundlovsdag sidste år om at etablere et udrejsecenter udenfor EU. Men statsministeren har desværre ikke levet op til sit løfte, og vi har ikke hørt et bedre forslag til placering. Så længe vi ikke har det, så består Lindholm, siger Mattias Tesfaye.
Radikale: Brug fodlænke
Men hos Radikale Venstre vil man helt skrotte planerne om et udrejsecenter på Lindholm. I stedet for et ophold på øen i Stege Bugt skal udvisningsdømte spredes på flygtningecentre uden at belaste små lokalsamfund, foreslår partiet. På kort sagt vil partiet skabe plads til dem på Sjælsmark ved at give mange af de børnefamilier, der opholder sig der en udrejsedato og i stedet give plads til de udvisningsdømte.
Jeg håber og tror på, at der ikke kommer til at være mange på Lindholm. For det er et stort indgreb i de rettigheder, de har lov til at have
På længere sigt er planen, at de udviste kriminelle skal spredes på 3-5 forskellige centre rundt i landet med en fodlænke om anklen.
- Lige nu er der mange af de udvisningsdømte, der er forsvundet for myndighederne. Det vil man kunne forhindre, hvis de har en fodlænke, siger Zenia Stampe.
Justitsministeriet har i april oplyst, at det på nuværende tidspunkt forventes, at politiets indsats omkring Udrejsecenter Lindholm vil kræve 100 årsværk årligt at varetage de nye opgaver i forbindelse med Udrejsecenter Lindholm. Politiindsatsten omfatter primært tilstedeværelse på øen og patruljering omkring færgelejet i Kalvehave og i lokalområdet.
- Hele den stemning, det vil skabe med døgnbemandet politi i Kalvehave og på Lindholm, vil forvandle deres samfund. Det lægger ikke længere op til, at familier kommer ned på havnen og spiser is, når solen skinner, siger Zenia Stampe.
Håber mange vil vælge at rejse
I uderejsecenteret på Lindholm vil der være plads til 100-120 udviste kriminelle. Men René Christensen håber ikke, at der kommer så mange.
- Jeg håber og tror på, at der ikke kommer til at være mange på Lindholm. For det er et stort indgreb i de rettigheder, de har lov til at have. Man har ikke de samme rettigheder, som hvis man er i fængsel. Der bliver ikke nogen form for beskæftigelse eller andet. Jeg tror, der er nogle, der vil vælge at tage hjem. Det bliver ikke verdens bedste sted at være, siger han og understreger, at der i Finansloven 2018 er nedsat en særlig enhed under Udenrigsministeriet, som skal fremme aftaler om hjemsendelse med oprindelseslandene.
Der er afsat 759 millioner kroner de næste fire år til at etablere det nye udrejsecenter for op til 125 udlændinge på øen. Af de 759 millioner kroner skal 210 millioner bruges på etablering i år 2020. Pengene går til bygninger, forsyning og infrastruktur. De øvrige udgifter går til driften.
Stor modstand hos ældre vælgere
Det er blandt andet beløbet på 759 millioner kroner, som vælgerne i Sjællands Storkreds siger nej til.
Jeg kan ikke forestille mig, at der bliver et udrejsecenter på Lindholm, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister med vores stemmer
Kan du forstå, at mange vælgere synes, det er et højt beløb?
- Det er heller ikke det rigtige tal. Det, som det koster at lave udrejsecenter, er 210 mio. kr. Det er for at rense øen og gøre klar til, at der kan bo mennesker derude. Resten af beløbet er til de fængsler, hvor de skal hen, hvis de ikke overholder deres meldepligt, siger René Christensen.
- Danmark er ikke et sted, hvor man kan komme for en dommer og få en dom i det danske retssystem og så stå med et stykke papir i hånden og sige, at menneskerettighederne siger, jeg kan færdes frit. Det er vigtigt for os, at når man har fået en dom i en dansk retssag, så skal den selvfølgelig fuldføres. Man skal ikke bare kunne færdes frit. Det vil vi gerne betale for.
Det vil Radikale Venstre ikke.
- Vi siger hele tiden, at vi ikke vil være ultimative. Men jeg vil også sige, at jeg ikke kan forestille mig, at der bliver et udrejsecenter på Lindholm, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister med vores stemmer. Det anser jeg faktisk for at være helt udelukket.
Diagrammet herunder viser, at der blandt de helt unge er spredning i forhold til, hvorvidt de er "enige" eller "uenige", imens der blandt de ældste vælgere er stor modstand mod udrejsecenter Lindholm.