160 stemmer på Agersø - verden har forandret sig siden 1993

TV2 ØST besøgte Agersø, dengang Danmarks befolkning stemte ja til EU-forbeholdene i 1993. I dag tog vi endnu engang turen til det lille valgsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdateret
Clock01. jun 2022, kl. 22:00
Artiklen er opdateret med valgresultatet for Agersø.

Agersø, der ligger ud for Skælskør, er et af regionens mindste valgsteder, hvor kun 160 personer skal forbi valgstedet i øens hal. 

Derfor kan der være langt mellem vælgerne på sådan en valgdag, hvilket for flere må siges at være en fordel. 

- Der er jo som regel aldrig kø, så vi kan få klaret det på et øjeblik, siger Tage Jørgensen fra Agersø, efter han havde været i stemmeboksen. 

Tage Jørgensen er en af de 160 borgere, der stemmer på Agersø i dag.
Tage Jørgensen er en af de 160 borgere, der stemmer på Agersø i dag. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

TV2 ØST besøgte også den lille ø for 29 år siden, hvor Danmark stemte ja til Edinburgh-aftalen, altså aftalen, som indeholdt de fire EU-forbehold.

Her mødte vi blandt andet den lokale fisker, Gustaf Hansen, der dengang ikke ville oplyse, hvad han ville stemme.

I 1993 ville Gustaf Hansen ikke dele, hvad han ville stemme. Men i dag har han det anderledes.
I 1993 ville Gustaf Hansen ikke dele, hvad han ville stemme. Men i dag har han det anderledes. Foto: TV2 ØST

Men her knap tre årtier senere møder vi ham igen på havnen, og her er han mere villig til at dele sin holdning.

Gustaf Hansen  bor fortsat på Agersø, hvor TV2 ØST mødte ham for 29 år siden.
Gustaf Hansen bor fortsat på Agersø, hvor TV2 ØST mødte ham for 29 år siden. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Jeg stemte da ja, selvfølgelig. Vi kan ikke få indflydelse på noget, hvis vi ikke er med, siger han.

Hemmelig afstemning

Tilbage i 1992 var det svært for vores reporter at få at vide, hvad folk på øen ville stemme. 

Og for nogen af Agersøboerne gælder det princip stadig her 29 år efter.

- Det er jo hemmelig afstemning, så det kommer ikke frem, siger Tage Jørgensen.

Heller ikke Jørdis Ludwig vil ud med, om hendes stemme gik til ja- eller nej-siden.

- Det er bare sådan et princip, jeg har, siger hun.

Jørdis Ludwig vil ikke dele, hvad hun stemmer, men fortæller, at hun var afklaret, da hun gik ind i stemmeboksen.
Jørdis Ludwig vil ikke dele, hvad hun stemmer, men fortæller, at hun var afklaret, da hun gik ind i stemmeboksen. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Jørdis Ludwig vil dog gerne afsløre, at hun havde besluttet sig, inden hun gik ind i stemmeboksen, og hun deler også lidt af de tanker, hun har omkring EU og forsvarsforbeholdet.

- Jeg synes, det er så uvist, hvad der kommer til at ske bagefter. Altså når det her er overstået. Fremtiden er meget usikker, synes jeg. 

Tror på et stort ja

Jytte Bjergvang fra Agersø mener, at hun sidste gang stemte nej, men denne gang er hun i tvivl.

- Der er sket mange ting siden, som kan få en til at forholde sig anderledes til det, fortæller hun.

Jytte Bjergvang (til højre) spår, at valgresultatet bliver et stort ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Jytte Bjergvang (til højre) spår, at valgresultatet bliver et stort ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Hvad kan det være?

- Vi havde jo ikke krig i Europa dengang, vi stemte sidst. Så det er jo højst usædvanligt og forhåbentlig snart forbi, siger hun. 

Jytte Bjergvang tør også godt spå, at det smitter af på valgresultatet på Agersø. 

- Jeg tror nok, det bliver et ja. For jeg tror, det bliver et stort ja generelt. 

Og Jytte Bjergvangs spådom viste sig at holde stik. Valgdeltagelsen på Agersø blev 67 procent, og heraf stemte 58 procent ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. 

Sådan så det ud i 1993, da Agersø skulle stemme om Edinburgh-aftalen, som indeholdt de fire EU-forbehold.

Nyhedsoverblik