Den 1. juni skal danskerne til stemmeurnen og stemme om, hvorvidt vi skal beholde eller afskaffe det nuværende forsvarsforbehold.
Men hvilken boks, det endelige kryds sættes i, kan være svært at finde ud af. For mister vi suverænitet ved at afskaffe forbeholdet? Vil der blive problemer i forhold til NATO? Og hvilken betydning får det for borgerne i Ukraine, hvis vi stemmer ja?
Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet
Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet
Du kan her se Anne Valentina Berthelsen (SF) og Søren Espersen (DF), som stemmer henholdsvis ja og nej til at afskaffe forbeholdet, diskutere nogle af de spørgsmål øverst i artiklen.
Forsvarsforbeholdet:
- Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
- Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
- Militære missioner er eksempelvis kamp mod pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og at beskytte flygtninge fra krisen i Darfur i det vestlige Sudan.
- Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
- Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Det er dog alene forsvarsforbeholdet, der skal stemmes om 1. juni. Afstemningen sker, som en direkte konsekvens af, at Rusland den 24. februar i år invaderede Ukraine.
Kilde: Ritzau
