På onsdag den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Der skal nemlig tages stilling til, om EU-forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.
Ni ud af Folketingets partier vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Tre ønsker at beholde forbeholdet.
Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet
Læs også
1. juni skal vi stemme - bliv klogere på forsvarsforbeholdet
TV2 ØST har fået fire politikere til at komme med deres bedste argumenter for, hvorfor man skal stemme ja eller nej. Derudover har vi fået en ekspert til at se nærmere på politikernes svar.
Forsvarsforbeholdet:
- Forsvarsforbeholdet betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
- Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
- Militære missioner er eksempelvis kamp mod pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og at beskytte flygtninge fra krisen i Darfur i det vestlige Sudan.
- Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
- Danmark har fire EU-forbehold. Foruden det fælles forsvar er det forbehold for euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab. Det er dog alene forsvarsforbeholdet, der skal stemmes om 1. juni. Afstemningen sker, som en direkte konsekvens af, at Rusland den 24. februar i år invaderede Ukraine.
Kilde: Ritzau
