Onsdag klokken 8 lød startskuddet på folkeafstemningen om, hvorvidt Danmarks forsvarsforbehold i EU skal afskaffes.
Her åbnede valgstederne landet over, så danskerne kan sætte deres kryds ved "Ja" eller "Nej". Det har de indtil klokken 20 onsdag aften til at gøre.
Ifølge KMD har 4.261.011 borgere lov til at deltage ved folkeafstemningen, hvoraf kvinderne er i svagt overtal. Det er KMD, der blandt andet står for at lave valgkort til folkeafstemningen og indsamle valgresultaterne elektronisk.
Den ældste vælger er 108 år, og i alt er der 1189 personer, som er fyldt 100 år på valgdagen og kan stemme.
KMD har også opgjort de største og mindste valgsteder i landet. Og hvor der potentielt kan komme 22.112 vælgere forbi Viborg Stadion Center, som er landets største valgsted, så bliver der formentlig mindre trængsel på valgstedet på Mandø ved Esbjerg. Her er der kun 29 stemmeberettigede.
Sidste gang stemte danskerne nej
Dataudtrækket, som tallene stammer fra, er foretaget 17. maj. Der kan derfor godt være små forskydninger som følge af ind- og udvandring samt dødsfald siden da.
185 danskere fylder 18 år onsdag og kan altså udnytte retten til at stemme med det samme.
Muligheden for at afholde folkeafstemninger blev indført med Grundloven af 1915. Emnet for den første folkeafstemning var salg af De Vestindiske Øer i 1916.
Siden har der været yderligere 18 folkeafstemninger, heriblandt 8 om EU-spørgsmål, så afstemningen 1. juni om forsvarsforbeholdet bliver nummer 20 i rækken.
Ved den seneste folkeafstemning - 3. december 2015 - stemte 53,1 procent af vælgerne nej til at omdanne Danmarks retsforbehold i EU til en tilvalgsordning.
46,9 procent stemte ja. Retsforbeholdet gælder derfor stadig.