15.000 kører igennem hver dag - nu spærres tunnel delvist

For trafikanter på motorvejen betyder malerarbejdet, at der vil være færre spor at køre på end normalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hold lige øje med GPS'en og skiltene, hvis du kører under tunnelen mellem Sydhavsøerne.

For der venter en længere periode med delvise spærringer af Guldborgsundtunnelen, når der sætter gang i et større malerarbejde af tunnelen mellem Lolland og Falster.

quote Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne

Vejdirektoratet

Det oplyser Vejdirektoratet.

Væggene i tunnelen den cirka 460 meter lange tunnel har set bedre dage, og den nuværende maling er nu så nedslidt, at det er nødvendigt at male på ny.

Den opgave tager Vejdirektoratet hul på mandag den 22. april. Her ventes den sidste maling at være påført i begyndelsen af oktober.

Blev bygget i en tørdok

  • Guldborgsundtunnelen består af to elementer, der hver er 230 meter lange. De blev bygget i en tørdok på Lolland.

  • Det første element blev sejlet ud af tørdokken i november 1986.

  • Næsten et år efter i september 1987, blev det andet element sejlet ud på plads.

  • Derefter blev tunnelelementerne støbt sammen og forbundet med anlæg på land.

Kilde: Vejdirektoratet.

Malerarbejdet skal levetidsforlænge tunnelen, der blev bygget i perioden 1985-1988.

Stopper arbejdet under sommerferien

For trafikanter på Sydmotorvejen betyder malerarbejdet, at der vil være færre spor at køre på end normalt.

De to tunnelrør vil blive malet på skift, og det betyder, at trafikken vil blive ledt fra det ene tunnelrør til det andet. Der vil derfor altid være ét spor farbart i begge retninger.

Tunnel mellem Falster og Lolland set fra oven.
Tunnel mellem Falster og Lolland set fra oven. Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Arbejdet er inddelt i flere faser. I den første fase, hvor Vejdirektoratet udfører forberedende opgaver, vil trafikanter i nordgående retning periodevist blive ledt over i det sydgående tunnelrør.

- Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne, lyder det fra direktoratet.

Læs også
Første del af tunnel ligger under vand
Læs også
Første del af tunnel ligger under vand

Dog vil overledningen blive ophævet i det omfang det kan lade sig gøre.

Fra mandag den 13. maj til onsdag den 3. juli vil det nordgående tunnelrør være afspærret hele døgnet. I denne fase vil trafikken derfor blive afviklet i det sydgående tunnelrør.

Herefter er der sommerferien, hvor trafikken vil blive afviklet som normalt.

Læs også
Lammer togtrafikken - lægger 7.000 nye sveller
Læs også
Lammer togtrafikken - lægger 7.000 nye sveller

Arbejdet bliver ifølge Vejdirektoratet genoptaget mandag den 5. august, hvor det sydgående tunnelrør skal males, og trafikanter vil derfor blive ledt over i det nordgående tunnelrør.

Hvis alt går efter planen, kan arbejdet afsluttes i begyndelsen af oktober.

Der passerer i snit 15.000 køretøjer gennem tunnelen dagligt.



Nyhedsoverblik