27-årig fængslet efter skyderi mod restaurant

En 27-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i sagen om skyderi i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 27-årig mand er blevet varetægtsfængslet i sagen om skyderi mod restauranten Panino i Nykøbing Falster den 22. januar i år.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Med varetægtsfængslingen er nu to mænd bag tremmer i sagen, hvor der midt i spisetiden blev skudt mod restauranten. Det skete, mens der var spisende gæster.

Læs også
Mand sigtet for at skyde ind i restaurant med spisende gæster - nægter sig skyldig
Læs også
Mand sigtet for at skyde ind i restaurant med spisende gæster - nægter sig skyldig

Den nu varetægtsfængslede har været efterlyst i sagen i en periode. Han blev anholdt i udlandet, og er først nu kommet hjem. En 34-årig mand fra Midtsjælland er allerede varetægtsfængslet i sagen.

Lige som den 34-årige mand er også den 27-årige mand sigtet for forsøg på manddrab.

Skød med riffel-ammunition

Der blev skudt mod bygningen med riffelpatroner med en kaliber på 6,35. Mens en kugle blev standset af ruden i restauranten, så trængte en kugle ind i lokalet, hvor gæster sad og spiste og personale arbejdede.

Episoden fandt sted efter mørkets frembrud.

Skyderi mod Restaurant Panino
Foto: Per Rasmussen

Efter skudepisoden gennemførte politiet en omfattende efterforskning, hvor blandt andet overvågningsbilleder blev set igennem. Også en Opel er blevet undersøgt nøje i sagen.

Læs også
Opel efterlyses i to måneder gammel sag
Læs også
Opel efterlyses i to måneder gammel sag

Trods torsdagens varetægtsfængsling, er politiet ikke færdige med sagen.

- Vi fortsætter efterforskningen, og ser hvor meget vi kan grave frem, siger Rune Dahl Nilsson, der er vicepolitiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik