Afliver 6.000 økologiske fugle

En besætning med mere end 6.000 økologiske høns, ænder og kyllinger i Vester Ulslev er ramt af fugleinfluenza.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det oplyser Fødevarestyrelsen. 

Udbruddet betyder, at Fødevarestyrelsen allerede i dag går i gang med at aflive dyrene på besætningen. 

quote Udbruddet på Lolland er det niende i år

Charlotte Vilstrup Castle, Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen

Aflivningen sker i samarbejde med blandt andet Beredskabsstyrelsen, og af hensyn til dyrevelfærden og for at begrænse smitterisikoen. 

Fugleinfluenza smitter kun yderst sjældent mennesker, men er både smertefuld og dødelig for fuglene.

Kort over de to zoner rundt om besætningen på Lolland, som nu er ramt af fugleinfluenza
Kort over de to zoner rundt om besætningen på Lolland, som nu er ramt af fugleinfluenza Foto: Fødevarestyrelsen

 - Udbruddet på Lolland er det niende i år, men det første her i efteråret, hvor vi typisk ser en stigning i smitten blandt både vilde fugle og i besætningerne. 

- Det skyldes, at efterårets fugletræk nu så småt er gået i gang, siger Charlotte Vilstrup Castle, Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen.

Læs også
Hvordan smitter fugleinfluenza? Og kan det ramme mennesker?
Læs også
Hvordan smitter fugleinfluenza? Og kan det ramme mennesker?

Hun understreger, at økologiske og fritgående høns er særligt udsatte for smitte fra fugletrækkene. 

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man altid fodrer sine fritgående dyr under tag, tråd eller net, så vilde fugle ikke kan komme til foderet. Har man sine dyr indendørs, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man skifter fodtøj, inden man går ind til dyrene.

Foto: I videoen her kan du se, hvordan sygdommen smitter.

Dalbakkegaard oplyser selv på deres hjemmeside og Facebookside, at man er midlertidigt lukket på grund af mistanke om fugleinfluenza.

Da dyrene er fritgående, skal de først indsamles, inden de kan aflives. Derfor forventer Fødevarestyrelsen, at opgaven kan tage nogle dage.

Zoner skal inddæmme smitte

Fødevarestyrelsen har oprettet dels en tre km beskyttelseszone, dels en ti kilometer overvågningszone rundt om den smittede besætning. 

I begge zoner skal fjerkræ- og fugleejere registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. 

Det er i zonerne blandt andet forbudt at afholde udstillinger med fugle, flytte fugle og produkter fra fugle indenfor og ind og ud af zonen, med mindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse.

Læs også
Hvad er fugleinfluenza? Og hvordan smitter det?
Læs også
Hvad er fugleinfluenza? Og hvordan smitter det?

Uden for restriktionszonen kan handel med æg, fjerkræ og fjerkrækød med de øvrige EU-lande fortsætte som hidtil. 

Lande uden for EU kan dog lukke for deres import af æg, fjerkræ og fjerkrækød.

Hvis du ser høj dødelighed, nedsat foderindtag eller problemer med vejrtrækningen hos dine fugle, kan det være et tegn på fugleinfluenza. Så skal du kontakte en dyrlæge, eftersom fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom.


Nyhedsoverblik