Alle ansatte sparet væk - men midt i vreden voksede noget særligt frem

Værestedet Huset overgik i september til at være brugerstyret. En ændring, som blev mødt af frustrationer, men er endt med at blive positiv for brugerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en årrække har det været muligt for udsatte borgere i Nykøbing Falster at bruge værestedet Huset til både hjælp fra kommunen og socialt samvær.

quote Hvis vi løfter i flok, så vil det her sted bestå i mange år

Nick Larsen, bestyrelsesformand, værestedet Huset

Men på grund af en sparerunde i Guldborgsund Kommune, blev det tidligere på året meldt ud, at stedets fem faste medarbejdere skulle spares væk fra den 1. september

Fremover skulle Huset skulle drives af brugerne selv.

Mødt af frustrationer

Den beslutning blev i begyndelsen mødt af frustrationer og skepsis blandt Husets brugere, som ellers var meget glade for det eksisterende tilbud.

- De første tanker var, at kommunen var nogle røvhuller, lyder det fra 25-årige Emil Kristensen, som kommer fast i Huset.

I begyndelsen var Nick Larsen meget ked af beslutningen om at gøre værestedet Huset brugerdrevet.
I begyndelsen var Nick Larsen meget ked af beslutningen om at gøre værestedet Huset brugerdrevet. Foto: Jesper Hald TV2 ØST

Men til trods for frustrationerne er det lykkedes for brugerne at gøre Huset brugerdrevet i samarbejde med kommunen. 

Det har betydet, at der er stiftet en forening, valgt en bestyrelse og en bestyrelsesformand.

Læs også
Omsorgscafé for misbrugere lukker: - Det er her, vi får vores tryghed
Læs også
Omsorgscafé for misbrugere lukker: - Det er her, vi får vores tryghed

Den nye formand for foreningen er Nick Larsen. Han er kommet i Huset i 10 år og skal vænne sig til rollen.

- Jeg skal lige vænne mig til at kommunen, en kontaktperson eller andre udefra ringer, siger han og tilføjer:

- Derfor skal man have mange bolde i luften og det skal man lige vænne sig til, det skal ikke være nogen hemmelighed.

En holdbar løsning

Siden den 1. september har brugerne selv overtaget de opgaver, som kommunens ansatte havde før. Det vil sige, at de selv står for at rydde op og gøre rent efter sig selv.

- Det er sådan set fint nok. Det giver også noget selvstændighed til, når man er derhjemme, så man bliver bevidst om, at man også skal sørge for sig selv, fortæller Emil Kristensen.

Emil Kristensen begyndte at komme i Huset i begyndelsen af året.
Emil Kristensen begyndte at komme i Huset i begyndelsen af året. Foto: Jesper Hald TV2 ØST

- Men hernede får man bare noget opbakning, tilføjer han.

Når det kommer til spørgsmålet om, det er holdbart at gøre Huset brugerdrevet for fremtiden er svaret klart fra formanden Nick Larsen

- Hvis vi løfter i flok, så vil det her sted bestå i mange år, siger han. 



Nyhedsoverblik