Tykke askelag, og hårdbrændte rester af lerklinede bygninger får nu arkæologerne til at formulere en opsigtsvækkende teori om den enorme borg Trygge Slot fra vikingetiden ved Virket på Falster: Borgen kan være blevet helt eller delvist nedbrændt i forbindelse med et abgreb eller et slag.
- Vi finder mange tegn på en mægtig brand, hvor noget stort er brændt ned - muligvis hele eller store dele af borgen. Om der er tale om brand på selve volden eller måske et andet sted på borgens område, hvor asken så efterfølgende er blevet brugt til at bygge volden større, det ved vi ikke endnu, siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der er tale om de allerførste foreløbige konklusioner fra udgravningen af det mægtige fæstningskompleks på Falster, der blev indledt tirsdag morgen. Teorien er dog yderligere med til at forstærke billedet af borgen som et forsvarsværk, der mange gange gennem sin levetid var udsat for angreb, og som gang på gang måtte udsættes for reperationer eller genopbygninger.
Ler holder formen efter 750 år i jorden
Allerede ved den allerførste prøveudgravning på vikingeborgen i 2016 blev der fundet brandlag i sydvolden på borgen.
Nu er disse brandlag blevet suppleret af bygningsrester i form af lerklining, som vi kender det fra gamle bindingsværkshuse. Dette ler er brændt så hårdt af flammer, at det har bevaret sin form og struktur i jorden i mere end 750 år.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi kan stadig se spor af det fletværk af strå, som lerkliningen sad fast på. Vi kan se, at det er blevet udsat for meget høj varme i en brand – men om den brændte bygning stod her i volden, eller et andet sted på borgens område, det kan vi ikke se endnu, Men det er muligt, at hele borgen er blevet brændt ned af angribere, siger Leif Plith Lauritsen.
Fundet er gjort i det område, hvor der under prøveudgravningen i 2016 både blev fundet spor af fundamentet fra et stort forsvarstårn og en bred, brolagt vej, der har været anlagt bag voldens palisader og andre forsvarsværker. Det skal nu undersøges, om der kan være tale om rester af det tårn, der menes at have stået der.
Kamp beskrevet af Saxo
Krønikeskriveren Saxo Grammaticus fortæller, hvordan en mægtig hær angreb et forsvarsværk på Falster i året 1158. Det slag menes nu at have fundet sted på denne borg ved Virket. Her lykkedes det angiveligt de falsterske forsvarere at slå fjenden tilbage.
Om resterne af de brændte bygninger stammer fra dette angreb, er dog ikke noget, som arkæologerne endnu kan sige noget om.
- Det er naturligvis noget, som vi arbejder på at finde ud af, men på dette tidlige tidspunkt af udgravningen er det ikke noget, som vi kan sige noget om. Men der er tale om meget, meget massive brandlag i volden, siger Leif Plith Lauritsen.
Studerende hjælper med udgravningen
Ud over arkæologer fra Museum Lolland-Falster, så deltager arkæologer og 20 arkæologistuderende fra Aarhus Universitet i udgravningen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vikingeborgen fra Falster har været et mægtigt bygningsværk, med mere end 10 meter høje volde med høje palisader ovepå og et indre areal på hovedborgen på 78.000 kvadratmeter.
Borgen menes at have været aktiv i mindst 400 år, og har dermed spillet en central rolle i historien på Lolland og Falster.
Resultater fra den første udgravning i 2016 tyder samtidig på, at borgen gang på gang gennem de 400 år har været udsat for angreb, og efterfølgende er blevet genopbygget.