- Jeg håber, din mor dør i ilden.
- Jeg håber, du dør af cancer.
Eleverne i 6.A på Sydfalster Skole har hørt om mange modbydelige beskeder på nettet, hvor tonen af og til kan være både kold og barsk.
Det, vi ikke skal gøre ude i livet, skal vi heller ikke gøre på computeren
Heldigvis har ingen af eleverne i klassen selv oplevet det - og sådan skulle det gerne blive ved. Guldborgsund Kommune sætter nemlig fokus på trivsel på nettet på samtlige af kommunens folkeskoler. Det sker for at undgå, at børn og unge kommer galt afsted online.
Kommunens SSP-folk (et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, red.) besøger derfor alle klasser på andet, fjerde, sjette og ottende klassetrin i hele kommunen. Håbet er, at man kan øge elevernes evne til at anerkende og respektere hinanden - også når kommunikationsmidlet er Snapchat, Messenger eller TikTok.
Gør som i den virkelige verden
Heldigvis for 6.A har eleverne her allerede forstået, at det kan gøre rigtig ondt, når man modtager beskeder, der er truende eller forhånende.
- Jeg tænkte, "åh nej". Det ville jeg ikke kunne lide at få, fortæller Laicy Lín Ellingsgaard Biil fra 6.A.
- Jeg ved ikke, hvorfor man skriver det. Det er mærkeligt at skrive, synes klassekammeraten Alma Piatek.
Den holdning skal eleverne gerne tage med sig - også når de bliver ældre, håber SSP-konsulent Charlotte Krarup, som står for dagens undervisning i 6.A.
- Vi skal i virkeligheden tage det liv, vi har med hinanden i det almindelige liv, ind og bruge på nettet også. Det, vi ikke skal gøre ude i livet, skal vi heller ikke gøre på computeren, forklarer hun.
Foruden godt takt og tone på netter lærer de ældste af eleverne også om helt konkret lovgivning, for eksempel i forhold til at dele krænkende billeder på nettet. Samtidig lærer eleverne også om at opretholde en sund balance mellem den digitale og den fysiske verden.
- Hvor lang tid man spiller, hvor lang tid man skal skove. At man ikke skal spille for lang tid, men at man også skal være udenfor og snakke med sine venner, siger Daniel Hasling fra 6.A.
Digital antimobbestrategi
Ifølge Lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø fra 2017 skal alle grundskoler og ungdomsuddannelser have en synlig antimobbestrategi. Strategien skal ikke kun gælder mobning på selve skolen, men også indeholde retningslinjer for, hvordan skolen vil arbejde forebyggende med digital mobning.
Skolerne skal med andre ord ikke kun arbejde med sund adfærd mellem eleverne, når de er fysisk på skolen, men også sikre en sund adfærd, når eleverne kommunikerer digitalt. Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø er de forskellige former for mobning ofte tæt forbundet, og derfor er digital mobning en stor udfordring for skolens fællesskab og elevernes trivsel.
Læs mere hos Dansk Center for Undervisningsmiljølassetrin.
Digital mobning er udbredt
Selvom de elever, TV2 ØST møder, ikke selv har været udsat for digital mobning eller krænkelser, er det langt fra et fremmed fænomen blandt danske børn. Ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har op mod 16 procent af danske børn nemlig oplevet online-mobning.
Det svarer til, at der i en almindelig skoleklasse med 25 elever er op mod fire børn, der har oplevet at blive mobbet på nettet.
Ifølge SSP-konsulent Charlotte Krarup går det oftest galt, fordi det er sværere at skelne mellem rigtigt og forkert, når man er adskilt af en skærm.
- Den ansigtsløse kommunikation kan være svær at administere, hvis man bare kører på og er helt oppe at ringe. Så tænker man ikke på den reaktion, man får.
Når man ikke kan se den anden, føles det ikke så slemt
- Er der én, der får tårer i øjnene, er der én, der bliver ked af det? Når man ikke kan se den anden, føles det ikke så slemt, forklarer hun.
I 6.A ved de godt, hvad digital mobning kan gøre:
- Jeg tror, jeg ville blive meget ked af det. Sådan rigtigt. Jeg synes, de skulle snakke meget med en voksen, siger Laicy Lín Ellingsgaard Biil.
Med andre ord har budskabet sat sig godt fast hos eleverne på Sydfalster Skole.
- Man skal ikke være irriterende over for folk. Man får ikke noget ud at det eller ved at gøre dem kede af det, siger Daniel Hasling.