1. december udkom Transport- og Boligministeriets årlige liste over såkaldte ghettoområder i Danmark.
For tredje år i træk var Lindholm-kvarteret at finde på listen, og det ærgrer beboerne.
- Jeg synes ikke, at det er godt, at det er en del af ghettolisten, siger Arda Deniz, der bor i Lindholm-kvarteret.
Og heller ikke beboer Günay Özge er glad for at boligområdet er at finde på listen.
- Jeg føler slet ikke, at det er en ghetto, siger han.
Boligområderne belastes af gamle tal
Også områdets beboerformænd er utilfredse med listen.
De mener ikke, at tallene, der ligger til grund for ghettolisten, giver et tidssvarende billede af boligområdet.
- Tit og ofte bliver vi belastet med nogle statistikker, som er gamle, for året skal jo gå, før man kan bruge beregningerne til noget som helst, siger Werner Ifversen Madsen, der er beboerformand i Nykøbing F. Boligselskab, Afdeling 9.
Artiklen fortsætter under billedet.
I Lindholm-kvarteret i Nykøbing Falster er der sat gang i en række initiativer, som skal løfte beboerne, så området kan komme af listen over såkaldte ghettoområder.
Men der går for lang tid, før de indsatser dukker op i de tal, som ligger til grund for ghettolisten, mener beboerformændene.
- Det problematiske er, at vi laver nogle indsatser hele tiden, og der går to år, inden vi kan se, de er der, siger Gerda Corfitsen, der er beboerformand i Boligselskabet Vendersbo.
Kriminalitetstal kan være misvisende
Det er en række forskellige kriterier, der bedømmes ud fra, når ghettolisten hvert år gøres op.
Først og fremmest skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstige 50 procent, og dertil skal boligområdet falde udenfor i mindst to af de resterende kriterier, der måler arbejdsløshed, kriminalitet, indkomst og niveau af uddannelse.
Det, der faktisk er en forbedring, at man få fjernet kriminaliteten, det ser ud, som om at nu går det værre for det her område
Tallene bliver leveret af Danmarks Statistik, og både når det handler om kriminalitet og beskæftigelse, kigger ministeriet på tal, der er op til to år gamle.
Beboerformændene i Lindholm-kvarteret bliver bakket op i deres kritik af John Andersen, der er professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Han har i flere år forsket i ghettoer og mener, at de gamle tal kan give et misvisende billede af boligområderne, blandt andet når det handler om kriminalitet.
- Når nogen kommer i fængsel og kriminaliteten dermed bliver registreret, så får det den absurde konsekvens, at det, der faktisk er en forbedring, at man få fjernet kriminaliteten, det ser ud, som om at nu går det værre for det her område. Og det er det, der er farligt ved at bruge de her bagudrettede tal, siger John Andersen.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Skal måske rive boligblokke ned
Hvis Lindholm er en del af ghettolisten fem år i træk, risikerer boligområdet at skulle nedbringe andelen af almene boliger med 60 procent.
Det sker, hvis boligområdet stadig er på listen om to år.
- Mine boligblokke herovre, der skal to af dem væk, siger beboer formand, Werner Ifversen Madsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Hvor vil man genhuse alle de mennesker? Spørger han.
- Man kan risikere, at det er de samme mennesker, som kommer ind i lejlighederne igen, og så er vi lige vidt, siger Werner Ifversen Madsen.
Minister: - Vi gør, hvad vi kan
Ifølge boligminister, Kaare Dybvad (S), er tallene, der ligger til grund for ghettolisten, de nyeste Danmarks Statistik kan levere, og derfor dem, ministeriet kan forholde sig til.
Vi har fornyet tallene på to punkter sidste år, og nu beder vi igen Danmarks Statistik om at gøre det lidt hurtigere
- Jeg har kæmpestor respekt for den indsats, som man laver i Lindholm og mange andre udsatte boligområder, og jeg ved, at man knokler for at sikre en mere blandet beboersammensætning, siger ministeren.
- Vi gør, hvad vi kan, for at få de nyeste tal. Vi har fornyet tallene på to punkter sidste år, og nu beder vi igen Danmarks Statistik om at gøre det lidt hurtigere, men der er desværre en forsinkelse på de her tal, og vi kan ikke bestemme over Danmarks Statistik, siger han.
Boligministeren siger, at der næppe bliver ændret på kriterierne for ghettolisten. Men han er dog klar til at være mere pragmatisk, hvad angår dispensation for de boligområder, der efter fem år på listen bliver kategoriseret som hårde ghettoområder og risikerer at skulle rive boligblokke ned.
Det er 10. år i træk, der bliver udarbejdet en såkaldt ghettoliste.
Disse områder er på den såkaldte ghettoliste 2019:
- Lundtoftegade, København
- Aldersrogade, København
- Mjølnerparken, København
- Tingbjerg/Utterslevhuse, København
- Bispeparken, København
- Hørgården, København
- Tåstrupgård, Høje-Taastrup
- Gadehavegård, Høje-Taastrup
- Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør
- Karlemoseparken, Køge (ny)
- Agervang, Holbæk
- Ringparken, Slagelse
- Motalavej, Korsør
- Lindholm, Guldborgsund
- Solbakken mv, Odense
- Korsløkkeparken Øst, Odense
- Vollsmose, Odense
- Nørager/Søstjernevej m.fl, Sønderborg
- Stengårdsvej, Esbjerg
- Korskærparken, Fredericia (ny)
- Sundparken, Horsens
- Munkebo, Kolding
- Skovvejen/Skovparken, Kolding
- Finlandsparken, Vejle
- Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg
- Bispehaven, Aarhus
- Skovgårdsparken, Aarhus
- Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus
Kilder: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen