Boligstylisten Louise går til kamp mod lange liggetider

Louise Holm fra Nykøbing Falster vil have de lange liggetider på huse i udkanten ned. Derfor er hun sprunget ud som boligstylist, der hjælper med at sælge huset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det går stille og roligt fremad for boliger til salg på Sydsjælland og Sydhavsøerne ifølge ejendomsmæglere, men liggetiderne er fortsat lange. Det vil 29-årige Louise Holm nu forsøge at lave om på og metoden er simpel, men har vist sig at være ganske effektiv.

- Når en ejendom kommer til salg, er den jo i konkurrence med alle andre ejendomme, der er på markedet, og derfor er det bare så vigtigt, at en køber kan se sig selv i ejendommen, fortæller boligstylist Louise Holm til TV ØST.

Hun er også uddannet ejendomsmægler, men har for nyligt startet sin egen virksomhed, som nu vil hjælpe kunder med at få gjort deres boliger klar til et hussalg. Det er nemlig især gode billeder på en salgsannoncen fra ejendomsmægleren, som kan give hurtig gevinst, lyder det.

quote Når en ejendom kommer til salg, er den jo i konkurrence med alle andre ejendomme, der er på markedet, og derfor er det bare så vigtigt, at en køber kan se sig selv i ejendommen

Louise Holm, boligstylist 

- I dag synes jeg, vi ser rigtig mange af de her købere, som kigger på internettet og de klikker simpelthen så hurtigt videre. Duer ikke, tænker de, hvorimod er der lige et billede, som fanger, får de ringet til ejendomsmægleren og kommer ud og kigger på huset, siger Louise Holm. 

​Hjælper før fotografen kommer på besøg

Hun har indtil videre løst flere opgaver for forskellige ejendomsmæglere både på det sydlige Sjælland og på Lolland og Falster. Blandt andet hos 70-årige Conny Andersen i Faxe, som har haft sit hus til salg godt et års tid.

Læs også
Conny fik hjælp af boligstylist: - Jeg tænkte åh nej
Læs også
Conny fik hjælp af boligstylist: - Jeg tænkte åh nej

- Det har været meget positivt at møde Louise, fordi hun fra start af lagde vægt på, at hun ikke kom for at fortælle mig, at mit hus ikke havde nogen værdi. Det er kun et spørgsmål om tid, før nogen kommer og siger, at det her hus lige er noget for dem, siger Conny Andersen.

Hun har i samarbejde med Louise Holm blandt andet valgt at udskifte et gulvtæppe i stuen samt få malet en smule. 

Conny Andersen (tv.) har fået hjælp af Louise Holm til at gøre hendes hus i Faxe mere indbydende.
Conny Andersen (tv.) har fået hjælp af Louise Holm til at gøre hendes hus i Faxe mere indbydende. Foto: TV2 ØST

Ifølge ejendomsmægler John Ole Hansen fra Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen i Nykøbing Falster har Louise Holms arbejde trukket adskillige købere til boliger, som ellers ikke har været besøgt alt for meget af potentielle købere.

- Det er alfa og omega, vi har nogle gode billeder som gør, at folk kan komme ud og kigge på huset eller får lyst til det, det kan slet ikke beskrives, hvilken betydning, det har i dag, siger hun.

Du kan læse mere om Louise Holm her.


Nyhedsoverblik