Borgmester: Ligene bliver ved med at vælte ud af skabet

Det italienske selskab Condottes rod udskyder kontrakten om den nye Storstrømsbro, og det vækker vrede hos to lokale borgmestre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Ligene bliver ved med at vælte ud af skabet.

Sådan siger John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune, til TV ØST om udviklingen i sagen om den nye Storstrømsbro.

Onsdag kom det frem, at det italienske selskab Condotte, der er en del af det konsortium, som skal bygge den nye bro mellem Sjælland og Falster, er i gang med en rekonstruktion.

quote Ligesom Kammeradvokaten vil min anbefaling være, at der ikke at basis for at stoppe projektet på nuværende tidspunkt

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester i Guldborgsund Kommune

Derfor beder Vejdirektoratet konsortiet om at redegøre for, hvordan de kan løfte kontrakten - også i en situation, hvor en af parterne ikke kan levere sin del. Der er nemlig usikkerhed, om selskabet Condotte overhovedet eksisterer om et halvt år.

Den nye drejning i sagen betyder, at konsortiet vakler. I værste fald kan hele byggeprojektet blive udskudt i op til to år og resultere i store økonomiske tab i form af flere års spildt arbejde og tabte arbejdspladser i lokalområdet. 

Ny storstrømsbro
Læs også
Den nye Storstrømsbro kan blive to år forsinket
Ny storstrømsbro
Læs også
Den nye Storstrømsbro kan blive to år forsinket

- Jeg må gøre opmærksom på, at det er livsnerven for Sydhavsøerne nordpå, og hvis ikke vi har en ny Storstrømsbro i løbet af år 2022 eller 2023, så er der ingen, der vil garantere, at den nuværende bro vil holde længere. Og man kan ikke forestille sig en landsdel, der ikke har togdrift til resten af Danmark, siger John Brædder.

Borgmester: Der ikke at basis for at stoppe projektet

Kammeradvokaten har brugt de seneste uger på at vurdere byggeprojektet af den ny Storstrømsbro efter korruptionsanklager mod to af de tre firmaer i det italienske konsortium.

Og det var altså i forbindelse med kammeradvokatens undersøgelse at de nye oplysninger dukkede op.

quote Der er en risiko for en mindre inddragelse af lokalsamfundet

Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune

Trods verserende retssager om korruption og bestikkelse for millioner hos to af tre italienske byggefirmaer, der har vundet opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro, konkluderer Kammeradvokaten, at alle regler er fulgt. Der er derfor ikke grundlag for at udelukke firmaerne fra udbuddet.

- Ligesom Kammeradvokaten vil min anbefaling være, at der ikke at basis for at stoppe projektet på nuværende tidspunkt, siger John Brædder og fortsætter: 

Ny storstrømsbro
Læs også
Italiensk firma i skandale-sag i Oslo
Ny storstrømsbro
Læs også
Italiensk firma i skandale-sag i Oslo

- Der er ingen, som kan holde til en overskridelse på op til to år. Man må skrive de klausuler ind i kontrakten, så man kan komme i gang med projektet. Jeg mener ikke, at man fra centralt hold har noget andet valg, når vi er nået hertil, så skulle man have bakket ud tidligere. Det har der været mulighed for, derfor må man se at få skrevet de klausuler ind i kontrakten, så vi kan få skabt de her arbejdspladser og infrastruktur, så Sydhavsøerne stadig har forbindelse til resten af Danmark.

Mener du, at man skal gå i gang, selvom det ene selskab risikerer ikke at eksistere om et halvt år?

- Der er en årsag til, at det er tre selskaber, og det er, at man skal dække hinanden af. Det skulle være mærkeligt, at et konsortium ikke skulle kunne finde den viden, som de står og mangler et andet sted i verden, således at de kan gennemføre det her projekt, svarer John Brædder.

Arbejdspladser kan flytte til Østeuropa

I nabokommune Vordingborg, ærgrer borgmester Mikael Smed (S) sig over udviklingen i sagen.

- Det er en overraskende drejning i sagen. Nu håber jeg, at man i Danmark hurtigst muligt kan finde en løsning, så vi kan komme i gang med byggeriet af Storstrømsbroen, siger Mikael Smed.

Udskydelsen af byggeprojektet kan ifølge ham få store lokale konsekvenser. 

Ny storstrømsbro
Læs også
Få overblikket over byggeriet af den nye Storstrømsbro her
Ny storstrømsbro
Læs også
Få overblikket over byggeriet af den nye Storstrømsbro her

- Leverandørerne havde udset sig vores lokalområde som en aktiv og god medspiller til byggeriet, og nu ved vi ikke, hvad vi står i. Om det er bliver en ny leverandør, som vælger nogle andre. Der er en risiko for en mindre inddragelse af lokalsamfundet, og det håber vi selvfølgelig ikke, siger Mikael Smed.

- Det er en skidt sag, og den skal vi hurtigst muligt finde en løsning på, tilføjer han.

Borgmesteren mener dog, at uanset hvem der ender med at skulle bygge den nye Storstrømsbro, så vil der blive skabt lokale arbejdspladser.

- Spørgsmålet er bare omfanget, siger Mikael Smed.

 2,1 milliarder kroner dyrt byggeprojekt

Den 19. december valgte Ole Birk Olesen at udskyde underskriften med de italienske firmaer og få Kammeradvokaten ind over det 2,1 milliarder kroner dyre byggeprojekt. 

Kort forinden havde Fagbladet 3F afsløret, at to af de tre italienske firmaer i konsortiet, der havde vundet opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro, er ramt af en korruptionssag i Italien. 

Et af de tre italienske firmaer, der er udset til at bygge den nye Storstrømsbro, er i store økonomiske vanskeligheder. Det forstærker usikkerheden om det store byggeri.

Ole Birk Olesen forsikrede den 19. december, at byggeprojektet ikke vil blive væsentligt forsinket med udskydelsen af underskriften.

Kræver nødudgang i kontrakten

En række transportordførere fra oppositionen har siden krævet, at der laves en nødudgang i kontrakten med de italienske firmaer.

- Der skrives ikke under, før Kammeradvokaten har givet sin vurdering, og den har været drøftet i forligskredsen og i Transport-, Bygning- og Boligudvalget, forsikrede Ole Birk Olesen onsdag i Folketingssalen.

Han vil ikke løfte sløret for Kammeradvokatens vurdering af sagen:

- Men jeg kan afsløre så meget, at reglerne er fulgt, sagde han.

Forligskredsen mødes onsdag klokken 15.30 til en gennemgang af Kammeradvokatens vurdering. Gennemgangen i Folketingets Transport-, Bygning- og Boligudvalg finder sted torsdag klokken 10.30. 

Vejdirektoratet forventer, at redegørelsen vil være klar om et par uger. Herefter vil forligskredsen blive indkaldt igen. 

Gense indslaget: Flere politikere efterlyser en kattelem, så Danmark kan slippe ud af kontrakten med de italienske firmaer, der skal bygge den nye Storstrømsbro.

 


Nyhedsoverblik