Brædder går i brædderne - og Socialdemokratiet stormer frem i Guldborgsund

Guldborgsundlisten med John Brædder i spidsen går voldsomt tilbage i Guldborgsund Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle stemmerne er talt op i Guldborgsund kommune.

Og den siddende borgmester, John Brædder og hans parti Guldborgsundlisten har fået en sand vælgerlussing.

Hele 10,9 procentpoint går Guldborgsundlisten tilbage, mens Socialdemokratiet med Simon Hansen i front går 8,3 procentpoint frem.

quote Det er forventeligt, at vi vil gå tilbage

John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester, Guldborgsund.

Dansk Folkeparti ser ud til at få et sløjt valg landet over. Og det gør sig også gældende i Guldborgsund med René Christensen i front. Her går partiet tilbage med 4,8 procentpoint.

Forhandlingerne er i gang

Ole K. Larsen fra Venstre, John Brædder fra Guldborgsundlisten og Johannes Kristensen fra Det Konservative Folkeparti er gået ind i Guldborgsundlistens lokale for at tale privat. Det gjorde de lige omkring klokken 23.30.

I et andet lokale på rådhuset har Simon Hansen (S) og René Christensen (DF) sat sig for at tale taktik for lukkede døre.

Men som det ser ud nu, så er det altså René Christensen, der kan ende med at være tungen på vægtskålen med hensyn til, hvem der får borgmesterkæden om halsen.

Brædder: Det er forventeligt

John Brædder har tidligere på aftenen udtalt, at han ikke er overrasket over resultatet.

- Det er forventeligt, at vi vil gå tilbage. Vi fik jo et kanonvalg sidst med 11 mandater, sagde John Brædder tidligere på aftenen. Men stemmerne talt op, lander Guldborgsundlisten med 7 mandater ud af byrådets 29.

Læs også
Live: Følg kommunal- og regionsrådsvalget
Læs også
Live: Følg kommunal- og regionsrådsvalget

Der kunne man også se, at Socialdemokratiet ville få et godt valg i Guldborgsund, og Simon Hansen håber at kunne forhandle sig til at få et flertal bag sig.

- Det er det, vi har kæmpet for under hele valgkampen. Det er nu, vi skal se, om det her kan give 15 mandater på nogen måder, sagde han. 


Nyhedsoverblik