Det prestigefyldte byggeri af Sundskolen i Sundby ved Nykøbing Falster er fortsat i krise, selvom to lokale investorer har besluttet at redde selskabet. Det skriver Lolland Falsters Folketidende.
Det er ti dage siden, at selskabet gik konkurs, og mere end 100 ansatte blev sendt hjem. Dengang fik først corona-krisen og siden energikrisen skylden for konkursen.
Siden har en investorkreds kæmpet for at redde selskabet - noget, der lykkedes søndag.
Økonomien omkring Sundskolen er dog ikke afklaret - og derfor er det heller ikke med i redningsplanen, skriver Lolland Falsters Folketidende.
De stigende priser har været med til at fordyre byggeriet af Sundskolen - og da Guldborgsund Kommune samtidig valgte at kræve dagbøder af selskabet for forsinkelser af byggeriet endte det i en konkurs.
Det nye selskab overtager driften fra mandag, og hovedparten af selskabets projektet fortsætter. Det er dog uvist, hvad der skal ske med skolebyggeriet.
Bo-Hus er regnet som en af de allerstørste private virksomheder i Guldborgsund Kommune.