Der er set flere eksempler. I Kettinge lykkedes det i juni at købe den lokale brugs i anparter, efter den måtte lukke et halvt år før. I Bisserup er det nu lykkedes at genetablere det lokale forsamlingshus.
Eksemplerne står dog langt fra alene, fortæller Hanne Wittorff Tanvig, der er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning under Københavns Universitet.
Flere og flere landbysamfund forsøger at genetablere eller holde de vigtige funktioner i deres byer, der ellers er i fare for at lukke, i live, siger hun.
Den decentrale velfærdsstat, markedsmekanismer og andet leverer ikke med samme selvfølge som tidligere i de små samfund
- Det ser ud som om, at omfanget af den slags vokser nu. Noget af det skyldes, at den danske velfærdsmodel ikke fungerer helt, som den har gjort før. Den decentrale velfærdsstat, markedsmekanismer og andet leverer ikke med samme selvfølge som tidligere i de små samfund. Der er flere og flere kræfter – også efter strukturreformen, der arbejder for at centralisere. Derfor tror jeg, vi ser det drive med, at ”nu vil vi det selv, nu gør vi det selv”. Også fordi folk godt kan, fortæller Hanne Wittorff Tanvig.
Kontrahandlinger
Ifølge Hanne Wittorff Tanvig er initiativer som dem i Bisserup og Ketting ret almindelige. Flere skyder altså op på grund af samfundsstrukturen og et anderledes ønske, end det der sker fra central hånd.
- Der er en masse eksempler fra lokalsamfund på noget lignende, især når det handler om dagligvareforsyning lokalt. Der er også mere vidtrækkende eksempler, hvor man nogle steder nærmest går ind på det offentliges bord og siger, ”vi vil ikke finde os i, at I lukker for plejehjemmet. Vi gør noget andet, og så arbejder vi for et friplejehjem”.
Det er oftere, man ser eksempler på etablering af købmænd og en sikring af dagligvareforsyningen end etableringer af deciderede friplejehjem, men tanken udspringer af det samme, siger Hanne Wittorff Tanvig. Det samme gjorde sig gældende med friskolebevægelsen, der fik et boost efter den seneste strukturreform i 2007, hvor mange kommuner valgte at lukke små skoler.
- Antallet af friskoler steg eksplosivt, fordi det blev svaret mange steder. ”Når det offentlige lukker, så gør vi noget andet”, fortæller Hanne Wittorff Tarnvig.
Ikke alle holder lige langt
Det er dog ikke alle initiativer, der vil overleve på længere sigt. Ifølge Hanne Wittorff Tarnvig handler det om at have de rette ressourcer eller have mulighed for at tiltrække dem, for ellers når man ikke langt.
- Selvfølgelig er alt ikke lykkeligt. Det er det heller ikke, hvis det var en almindelig iværksætter, der var gået i gang. Nogle opgaver er så krævende, at den almindelige frivillige vil få svært ved at stå distancen. Vi ser masser af aktivitet, der er båret af spontanitet, men samtidig er af en art, hvor de pågældende ikke for alvor er forpligtet. De vil gerne kunne komme ud af det igen i fart, hvis det ikke lige er noget, og de kan ikke overskue, og at det skal vare lang tid, siger Hanne Wittorff Tanvig.
- Det er måske ikke alle landsbyer, der lige har de kompetencer, der skal til. Dem skal de i givet fald interessere sig for at få. Enten ved, at de lærer det selv eller tiltrækker nogle folk, der kan hjælpe dem, som kan stå for store, forpligtigende tiltag, siger hun.