Hun råbte, skreg og bandede.
De andre på marken troede med det samme, Linda Aarosin var kommet til skade.
- Det var dog kun, indtil de hørte, at jeg råbte ordet 'guld'. Så blev champagnen fundet frem, fortæller Linda Aarosin.
Tidligere på året fandt hun nemlig en sjælden romersk guldmønt på det centrale Falster.
Hun er bosat syd for Slagelse, men fik som aktiv i detektormiljøet lov til at gå på en mark på Falster. Det var her, at hun gjorde fundet, der skulle vise sig at være noget ganske særligt.
- Jeg gik lidt væk fra de andre, men fandt ikke noget. Men på vejen tilbage gjorde metaldetektoren pludselig udsving nær en mose. Jeg kunne høre på lyden, at det var helt nær overfladen - og så kom den ellers frem. Det var jo helt vildt. Vi endte alle med at stå og danse, fortæller Linda Aarosin.
Helt særligt fund
Linda Aarosins fund var en lille romersk solidus, en guldmønt.
Mens bronze- og sølvmønter fra Romerriget er mere almindelige fund, så er guldmønterne fra denne tid sjældne.
Museum Lolland-Falster har valgt at holde det præcise findested hemmeligt - men det er i sig selv meget specielt, fortæller Marie Brinch, der er arkæolog og museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.
- Fundet er gjort meget tæt på et sted, hvor der sidste år også blev gjort et guldfund. Og det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Det er jo et godt spørgsmål, hvorfor det netop er her, man gør guldfundene, siger hun.
En guldmønt fra Serbien
Guldmønten er i sin tid blevet slået i byen Sirmium. Den hedder i dag Sremska Mitrovica og ligger i Serbien. Portrættet på mønten forestiller kejser Constantius den 2., der regerede fra år 337-361. Han var søn af kejser Konstantin den Store, som gjorde kristendommen til romersk statsreligion.
- For os er det rigtig interessant, at vi gør fund fra denne periode her på Falster. Der har tidligere været en del skattefund på Lolland, men ikke på Falster. Så vi troede, at der måske ikke skete så meget her i denne del af jernalderen, men det er nok en holdning, som vi skal revurdere. I virkeligheden handler det nok om, at der ikke er blevet gået så meget med en metaldetektor her, siger Marie Brinch.
Mønten menes at være endt i jorden omkring overgangen fra romersk jernalder til germansk jernalder.
- Lige her må vi sige, at der pludselig skete noget helt ekstraordinært på Midtfalster. Indenfor en radius på måske fem kilometer har vi blandt andet fundet den store Hannenov-ring, og der er også det store borganlæg Trygge Slot. Det er dateret senere - men der er en grund til, at de her fund ligger så tæt. Det er ikke tilfældigt. Det peger jo i retning af, at her er foregået noget helt ud over det sædvanlige. Der er så at sige foregået noget, hvor man har brugt meget store armbevægelser, siger Marie Brinch.
Få brikker i puslespillet
Marie Brinch peger på, at guld dengang var tæt forbundet med magt.
- Vi har endnu meget få brikker i det puslespil. Men det minder om datidens store magtcentre. Magt har det jo med at tiltrække folk langvejs fra - om de så kommer for at handle eller lave diplomati. Det kan være forklaringen på, at en romersk mønt lavet i Serbien pludselig ender i jorden på Falster, siger hun.
Marie Brinch understreger, at mønten er et mysterium, der rejser flere spørgsmål, end den umiddelbart besvarer.
- Det er en af de sager, hvor man bare ville ønske, at genstande kunne fortælle deres historie. Det ville være fedt at vide, hvad guldets rejse var, fra den blev produceret, til den endte på Falster.
- Gennem hele jernalderen er der masser af kontakt til Romerriget. Folk der rejser frem og tilbage, og måske også gør tjeneste som romerske soldater. Måske er mønten her i virkeligheden et souvenir fra en, der selv har rejst i Romerriget - måske er det en betaling i en handel, eller en gave. Vi ved det jo ikke, siger Marie Brinch.
Vanvittig værdifuld
Hvis der er tale om en diplomatisk gave, så er der dog ingen tvivl om, at den har haft en meget stor værdi i sin samtid.
Det fortæller Helle Horsnæs, som er seniorforsker ved Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling på Nationalmuseet.
- Den har haft en meget stor værdi i Romerriget - og måske en endnu større værdi udenfor. Det er dog svært at vurdere i dag, hvad mønten har betydet for den, der bar den i Danmark.
- Det er et spændende fund. Mønten er meget velbevaret, og det øsken, der er på mønten, viser, at det er blevet brugt som et smykke eller et værdighedstegn. Guld er et blødt materiale, der opsamler spor. Men meget tyder på, at mønten forholdsvist hurtigt er endt i jorden i Danmark, siger Helle Horsnæs.
Hun oplyser, at der er fundet lignende mønter i Danmark - især på den sydøstlige del af Fyn i området omkring Gudme. Her lå et af de største magtcentre, vi kender herhjemme fra denne tid.
Romersk spin
Helle Horsnæs fremhæver, at mønterne i Danmark især er fundet i forbindelse med skattefund.
- På den måde kommer man meget hurtigt til at tænke på, om de har haft en religiøs betydning - altså om de er blevet ofret, siger hun.
- Det er sjældent at finde den slags guldmønter i Romerriget. Der finder vi især bronzemønter fra den tid. Men mønterne havde også en alt for stor værdi til dagligdagsbrug. Man kan sige, at det var datidens svar på de allerstørste pengesedler, som man kun brugte til de allerstørste handler, siger hun.
Hun fortæller, at den aktuelle guldmønt blev skabt ved en møntreform under Konstantin den Store. En tid, hvor kristendommen spredte sig hastigt i Romerriget, og hvor guldmønterne især blev slået i grænseegnene i riget, og muligvis blev brugt som værdifulde handels- eller gavevarer til nabofolkene.
Hun fortæller, at teksten bag på mønten er et klassisk eksempel på romersk spin. Teksten på bagsiden af den romerske kejser siger således, at han nu har opfyldt 20 løfter - og lover at indfri 30 mere.
- Spin, løgn og latin var en fast del af det politiske arbejde i Romerriget, og havde på dette tidspunkt været det i flere hundrede år. Så det er i sig selv ikke specielt, at der kommer den slags praleri på en mønt, siger hun.
Fandt ikke mere
For Linda Aarosin, der fandt mønten, har fundet været helt specielt.
- Jeg synes, at det er helt vildt. Jeg fik et adrenalinsus, da jeg så, hvad det var, jeg stod med, fortæller hun.
Hun har gået med metaldetektor i otte år, og har ikke tidligere gjort et så særligt fund.
Fundet skete på en dag, hvor vejret gjorde det svært at finde genstande - og der dukkede heller ikke andet guld op den dag.
- Jeg er sikker på, at der er mere dernede. Men det kommer nok først på en dag, hvor alt er perfekt til søgningen, siger hun.