Nyhedsoverblik

Er vendt retur efter 2.500 år

For første gang i 2.500 år lever der nu igen en vild bæver på Sydhavsøerne.

Det er realiteten af, at den meget omtalte bæver – som for lidt over en måned siden blev fundet ved en børnehave – i dag er blevet genudsat.

- Det var megafedt. Det var mere rørende, end jeg havde regnet med, for man har været med hele vejen, siger Mette Strack Christiansen, der er frivillig kredsformand i Dyrenes Beskyttelse. 

Det var hende, der i sidste måned fik et opkald om, at nogle børn havde fundet en bæver ved en børnehave i Nykøbing Falster.

Bæveren er blevet genudsat ved Maribosøerne, hvilket ifølge Ejgil Andersen, fuldmægtig i Miljøstyrelsen med ansvar for bæverforvaltningen i Danmark, er et oplagt sted med gode vilkår for den store gnaver.

Bæveren menes at være svømmet hertil fra Tyskland, og det er ikke usandsynligt, at en anden bæver vil gøre det samme.

- Lige syd for Falster er der et floddelta i Tyskland, hvor der er gjort mange bæverobservationer. Bævere er meget territoriale, så de smider ungerne ud, når de bliver teenagere, siger Ejgil Andersen.

Læs også
Første gang i 2.500 år - vild bæver lever nu på Lolland
Læs også
Første gang i 2.500 år - vild bæver lever nu på Lolland