Der er langt fra billedet af en moderne færge til udseendet af en fuldrigger, som de så ud, når de sejlede for fulde sejl over Femern Bælt.
Alligevel er vindenergien i sejl præcis det, der skal give en gevinst til både miljøet og rederiet Scandlines' pengepung. Færgen Copenhagen på ruten mellem Gedser og Rostock blev nemlig udstyret med en helt ny type sejl mandag aften.
Der er ikke tale om klassiske sejl, men derimod om en særlig type sejl, der mest af alt kan sammenlignes med en roterende skorsten, der rager 30 meter op over skibets dæk.
Systemet kan erfaringsmæssigt spare rederier for et sted mellem fem og 20 procent af brændstofforbruget på skibe, mens de i øvrigt sejler, som de plejer. Det vurderer den finske producent af sejlene, Norsepower. Scandlines selv regner selv mere konservativt med, at systemet vil nedbringe færgens CO2-udledning med et sted mellem fire og fem procent.
- Vi gør det for at styrke vores grønne profil. Det er det første system med sejl, som vi har set, hvor det kommercielt giver mening for os. Det passer sig selv i den daglige drift og arbejder kun, når det giver en miljømæssig gevinst, siger Scandlines danske kommunikationschef, Anette Ustrup Svendsen.
Udnytter fysisk trick til at skabe fremdrift
Det tog kun få timer at montere den store, skorstenslignende cylinder på skibet mandag aften. Her blev den 30 meter høje, fem meter brede og 42 tons tunge cylinder løftet ombord på skibet og boltet fast på en forberedt plads. Færgen kunne tirsdag morgen sejle helt som normalt med den nye javertus på dækket.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vejret har været os nådigt, men vi har kun oplevet helt almindelig drift i dag. Systemet er dog endnu ikke taget i drift. Teknikerne arbejder stadig på at forbinde de sidste ledninger et par dage endnu, men indtil videre har de seneste måneders forberedelse vist sig at være givet godt ud – alt er gået efter planen, siger Anette Ustrup Svendsen.
Cylinderen drejer rundt – men selvom målet er at høste kræfter fra vinden, så skal den faktisk bruge lidt strøm for at fungere.
Som en anden tryllekunstner, så udnytter rotoren dog et smart trick med vinds fysik til at skabe fremdrift - den såkaldte Magnus-effekt.
Populært sagt, så giver sidevind fremover cylinderen - og dermed hele færgen - et ordentligt skub fremad. Samlet set, så er energi-besparelsen på vindeffekten langt større end ‘udgiften’ til at få cylinderen til at rotere. I de tilfælde, hvor vinden er forkert eller ikke er stærk nok, så vil systemet automatisk slå fra.
- Vi kender farvandet mellem Gedser og Rostock rigtig godt. Her har vi typisk vestenvinden ind fra siden, og det betyder, at farvandet i princippet er helt optimalt til at bruge systemet, siger Anette Ustrup Svendsen.
Flere skibe kan være på vej
Det er 201 år siden, at Danmarks første egentlige dampskib blev bygget. Damperen Caledonia sejlede ligesom Copenhagen i rutefart mellem Danmark og Tyskland – men ligesom det dengang gav god mening at droppe sejlene til fordel for maskiner, så giver det i dag også god mening at lade den nye slags sejl skubbe på bådene.
- Vi har længe arbejdet for at gøre vores færger mere grønne. Det er blandt andet sket ved at omdanne vores færger på Rødby-Puttgarden ruten til hybrid-færger. Planen er, at vi skal være helt emissionsfrie, og her kan disse sejl måske hjælpe til, siger Anette Ustrup Svendsen.
Motoren kaldes teknisk set for en rotorsejlløsning og er en moderne udgave af en Flettner-rotor – en 100 år gammel opfindelse, som dog tidligere har givet problemer på skibe. De skulle nu være løst ved en konstruktion spækket med moderne sensorer og computere.
I første omgang er det kun planlagt at installere systemet på færgen Copenhagen – men Scandlines vil holde et skarpt øje med erfaringerne, for det kan let give mening at installere systemet på flere færger.
- Hvis det virker, som vi tror, så vil det i første omgang være oplagt at installere det på færgen Berlin, der er søsterskib til Copenhagen. Men på sigt kunne det muligvis også monteres på de fire hybridfærger, der sejler til Puttgarden, siger Anette Ustrup Svendsen.
Ud over påvirkningen af olieforbruget, så vil rederiet blandt andet undersøge, om sejlet påvirker stabiliteten på skibet og driften på overfarten.
- Sejlet vil kun have minimal betydning for skibets afdrift, men måske kan det påvirke skibet på andre måder at have sådan en ting monteret på dækket. Ligesom i enhver anden sammenhæng, så bliver udfordringerne størst i hårdt vejr, så her vil vi indsamle erfaringer siger hun.