Familiefar tæt på bandeskyderi: Det lød som fyrværkeri

Leslie Dinter overnattede sammen med sin familie på Hotel Saxkjøbing tæt på bandeskyderiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På få sekunder blev den gammel købstad Sakskøbing på Lolland midtpunkt for en verserende bandekonflikt i området.

Natten til tirsdag blev der afgivet flere skud mod indgangsdøren til en kiosk på Vestergade i den centrale del af byen. En af dem, der var helt tæt på, var Leslie Dinter fra København, som overnattede på Hotel Saxkjøbing sammen med sin familie.

- Jeg hørte noget, som lød som fyrværkeri i nat lidt over klokken 01.00. Og her til morgen fortæller politiet ved afspærringen, at der har været skyderi, siger Leslie Dinter til TV ØST.

Leslie Dinter hørte i alt fire skud blive affyret.

Leslie Dinter fra København overnattede sammen med sin familie på Hotel Saxkjøbing, da han hørte de fire skud til på hotellet.
Leslie Dinter fra København overnattede sammen med sin familie på Hotel Saxkjøbing, da han hørte de fire skud til på hotellet. Foto: Ida Kristensen
img_0601.jpg
Læs også
Politiet afspærrer dele af Sakskøbing efter bandeskyderi
img_0601.jpg
Læs også
Politiet afspærrer dele af Sakskøbing efter bandeskyderi

- Jeg tænker, at Sakskøbing var meget fredelig og stille i går. Det er jævnt irriterende, at de fjolser går rundt og skyder, siger han.

Ingen er kommet til skade ved skuddene.

Der har i øvrigt været flere hændelser hen over weekenden, hvor personer fra bandemiljøet har haft kontroverser i Nykøbing Falster og Sakskøbing.


Nyhedsoverblik