Fem meter lang krokodille på vej til Krokodille Zoo

Om kort tid skal Rene Hedegaard til Sydafrika for at hente den fem meter lange hankrokodille Sobek, der fremover skal bo i Krokodille Zoo i Eskilstrup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En kæmpe krokodille er på vej til Eskilstrup på Falster. 23. maj tager Rene Hedegaard fra Krokodille Zoo til Sydafrika for at hente den fem meter lange hankrokodille Sobek, og det bliver formentligt dyrets redning.

- Krokodiller som Sobek bliver skudt af storvildtsjægere, der rejser til Afrika, og som glædeligt giver kæmpe summer for at skyde et trofæ som ham

Sobek er stort set en donation til Krokodille Zoo for vores fantastiske bevaringsarbejde. Krokodiller i hans størrelse bliver solgt for 30.000 dollars til storvildtsjægere, hvilket betyder, at farmen taber store summer ved at vælge at redde uhyret i stedet for at lade en ivrig jæger skyde ham, fortæller Rene Hedegaard.

Europas største

Han skal rejse 170.000 kroner til projektet og har allerede 140.000 kroner ind fra sponsorer, og måske kommer de sidste penge ind, når han mandag aften holder foredrag på Restaurant Kejserinden i Nørre Alslev.

Sobek er navnet på den afrikanske herskende vandgud. Han vejer 600 kilo, og med sine fem meter oven i den kampvægt bliver han ifølge Rene Hedegaard Europas største krokodille. Han lander i Eskilstrup med det store dyr 28. maj, og her ligger tre hunkrokodiller på 'kun' to en halv meter hver klar til ham i et bassin.

Her kan du se, hvem der indtil videre har valgt at sponsorere projektet:
Frisko Is 80.000 DKK
Guldborgsund Kommune har doneret 25.000 DKK
Troels Jørgensen har doneret 10.000 DKK
PW. Wulff har doneret 2.000 DKK
Bjarne Schultz – Team Sydhavsøerne har indtil videre fondet 20.000 DKK
Kejserinden, som er den nye restaurant i Nørre Alslev, har udover at give 5.000 DKK sponseret mad mandag den 11. maj klokken 19 til alle Zobeks sponserer.

På billede 1 kan Sobek ses i færd med at fortære en pillet hane, og på billede 2 ligger en af de tre damer, der venter på ham i Eskilstrup. De efterfølgende billeder er fra mandagens foredrag på Restaurant Kejserinden.

På videoen nedenfor kan de høre Rene Hedegaard fortælle lidt om Sobek, hanen i munden og den lange rejse hjem.

 

 

 


Nyhedsoverblik