Flere anholdt efter masseslagsmål

Yderligere to mænd er netop blevet varetægtsfængslet for en voldsepisode under en polterabend i Gedser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det, der skulle have været en festlig aften, endte dramatisk, da seks tyske turister på polterabend kom i slagsmål med en gruppe lokale i Gedser i juli måned.

En 35-årig udenlandsk mand blev slået i hovedet med en skruenøgle og har siden været under behandling på Rigshospitalet i København.

Efterfølgende blev to mænd anholdt og sigtet for overfaldet, og fredag blev yderligere to mænd varetægtsfængslet i sagen. 

Flere politifolk og ambulancer blev sendt til Gedser efter et masseslagsmål.
Flere politifolk og ambulancer blev sendt til Gedser efter et masseslagsmål. Foto: Poul Hansen

De to mænd er en 26-årig mand fra udlandet og en 21-årig mand fra Nordfalster.

Retsmødet blev afholdt uden adgang for offentligheden bag såkaldt lukkede døre, og derfor er politiet særdeles forsigtige med at give informationer i sagen.

Overfaldt tysk gruppe

Episoden fandt sted den 8. juli, hvor politiet klokken 18.10 fik en anmeldelse om masseslagsmål i Gedser. Her overfaldt en gruppe på mellem to og fire personer de seks tyskere.

En række politivogne blev tilkaldt til stedet - foruden to ambulancer og en akutlægehelikopter.

Læs også
Tysker tæsket i hovedet med værktøj
Læs også
Tysker tæsket i hovedet med værktøj

Efterfølgende blev to mænd efterlyst i sagen.

Det er tidligere kommet frem, at alle seks personer fra den tyske gruppe kom mere eller mindre til skade ved sammenstødet. Den danske gruppe forsvandt imidlertid fra stedet, og søgte tilsyneladende ikke hjælp. 

Siden er flere formodede medgerningsmænd blevet anholdt, blandt andet i Sverige.


Nyhedsoverblik