Krokodillekongens kamp for Guds 13-tal

Af Peter Kryger og Christina Jul Nielsen

To steder i verden kan man se alle verdens krokodiller - i Florida og så på Falster.

I 1990 flyttede René Hedegaard til Eskilstrup med sin krokodille under armen for at udleve sin drengedrøm - at åbne en zoologisk have med krokodiller. 

I dag er han anerkendt verden over, men kæmper stadig for at få tingene til at hænge sammen i Danmark.

I en ny serie på TV2 ØST følger vi krokodillekongen og familiens kamp for den lille zoologiske have på Falster. For drømmene er store.

Målet hedder helt bestemt World Crocodile Center.

Og det nærmer sig.

- Mit navn er Jenny, og jeg er dyrepasserelev her i Krokodille Zoo, siger Jenny Hedegaard med en anstrengt stemme.

Hun skal råbe en stor flok gæster op, der står i rundkreds om hende. 

En slange snor sig i hendes hænder.

- Det er en slange, jeg har med til jer i dag. Det er en kongepyton. Det er den her, siger hun og løfter slangen op.

17-årige Jenny Hedegaard er en helt normal pige, som lever et helt normalt liv, som hun selv siger.

Det første, hun gør hver morgen, er at se til sine slanger. 

Faktisk har hun haft slanger, siden hun var halvandet år gammel.

Hendes største rollemodel er hendes far. René Hedegaard. Ham, der ejer Krokodille Zoo i Eskilstrup på Falster.

Hun føler sig heldig over, at hun er vokset op på sine forældres arbejdsplads. På den måde har de altid været tæt på.

Hendes venner har ikke altid været lige positive over hendes livsstil. 

Der har været en del, der lige skulle vænne sig til tanken om slanger på værelset og krokodiller i baghaven.

Men sådan er det. Og noget af det, hun elsker mest, er, når hun og René Hedegaard har tid til en slangeaften.

Sådan en hel dag, hvor de går og ordner slanger og hygger med dem.

- Min far har altid været kendt for at være den stærke hos os.

- Min far betyder alt. Min far er omdrejningspunktet i mit liv, siger Jenny Hedegaard.

I dag går hun på dyrepasseruddannelsen i Vilvorde i Roskilde.

For langt ude i fremtiden er hendes drøm, at hun skal være arving til Krokodille Zoo.

- Det er jo både håb og drømme for mig, at min far vil se, at mine hænder er kyndige nok til at kunne tage over og føre hans livsdrøm videre, siger Jenny Hedegaard.

Livsdrømmen hedder World Crocodile Center, der skal være verdens største og vigtigste opdrætssted og formidlingscenter for de truede krokodiller.

- Min far har, lige siden han var helt lille, vidst, at det var det her, han ville lave, siger Jenny Hedegaard.

- Men alle har sagt til ham, find noget andet at lave, for det her kommer ikke til at ske.

Det var en drengedrøm, der var blevet til virkelighed.

I 2000, efter ti års arbejde, kunne René Hedegaard for første gang invitere gæster ind i det, der hedder Krokodille Zoo.

For lige siden René Hedegaard var barn, har krokodiller været et omdrejningspunkt.

Da han var 10 år gammel, havde han sit eget årskort til den zoologiske have i København, hvor han sad og fulgte deres Nilkrokodiller.

Hans forældre støttede op om hans passion, så han havde både slanger, øgler og skildpadder på sit værelse i lejligheden i Vanløse.

Men grænsen blev trukket ved en krokodille.

Hans lærer blev også noget fortvivlet, da han spurgte den helt unge René Hedegaard, hvad han ville være, når han blev stor.

For René Hedegaard drømte om at have et sted med alverdens krokodiller.

Men hør her, René. Det kan man ikke leve af, var beskeden fra læreren. 

Så René Hedegaard blev uddannet elektriker. 

Men drømmen levede stadig. 

I 1987 fik René Hedegaard sin første krokodille i sin egen lejlighed på Frederiksberg.

- Alt startede med ham, siger René Hedegaard.

Tre år efter flyttede han til Falster med sin krokodille under armen.

For han havde en drøm.

Han fandt en gammelt, nedlagt landejendom i Eskilstrup med nogle fornuftige staldbygninger, hvor han kunne bygge dem om til krokodillehuse.

Og det gjorde han så.

Med hjælp fra kammerater fik han selv bygget landstedet op til et tropisk paradis, og krokodillerne blev flere og flere.

De truede dyr

Drømmen om Krokodille Zoo er vigtig for René Hedegaard. Og det næste skridt på rejsen, World Crocodile Center, er lige så vigtig. 

Krokodillerne er nemlig voldsomt truet. Næsten dem alle sammen.

For mange af krokodillearterne er der under 1.000 voksne individer tilbage af i naturen.

- Min mission er at kunne opdrætte krokodiller til genudsætning i naturen. Og kunne dele den her passion for de her dyr med vores gæster, siger René Hedegaard.

Men det er ikke den nemmeste dyregruppe at gøre populær. For de er ikke specielt nuttede.

- Så det udfordrer os væsentligt mere at skulle gøre vores gæster glade for de her dyr, end hvis vi skulle have gjort dem glade for nogle søde pattedyr, siger René Hedegaard.

- Det er jo også sværere at finde midler og sponsorer til at hjælpe sjældne krokodillebevaring, men de er lige så vigtige dyr for verdens natur og for fødekæden og balancen i naturen, som alle de andre.

Men trods udfordringer er meget lykkes for René Hedegaards Krokodille Zoo. 

For kun to steder i verden kan man i dag opleve alle verdens krokodiller samlet et sted. 

Det ene sted ligger i Florida, det andet i René Hedegaards zoo på Falster. 

Og så har han verdensrekord i opdræt. 

18 af de 24 arter har han fået til at yngle, hvilket ingen andre har præsteret.

En fyldt parkeringsplads

Op gennem 90’erne kom krokodillerne jævnt til den kommende zoo på Falster. 

Samtidig kom anerkendelsen til René Hedegaards projekt fra flere og flere zoologiske haver.

I slutningen af 90’erne blev han som den første fra Skandinavien en del af Crocodile Specialist Group for sit arbejde med kinesiske alligatorer.

Han havde nemlig været i Kina for at starte et projekt med bevaring af kinesiske alligatorer. 

For hans store drøm dengang og nu er at gøre en forskel for krokodiller i naturen.

- Så kommer vi frem til ’99. Jeg får chancen for at komme i TV2 ØST til en direkte udsendelse.

- Hver gang, vi var i fjernsynet, blev det altid klippet fra, det jeg allerhelst ville sige, og der fik jeg lov til – fordi det var direkte – at fortælle om, at jeg godt kunne tænke mig at dele det her, fortæller René Hedegaard.

Dagen efter udsendelsen blev René Hedegaard ringet op fra det, der dengang hed Destination Lolland-Falster. De ville gerne være med til at udvikle projektet.

Der gik syv-otte måneder.

- Vi åbnede sommeren efter – præcis som drømmen var i programmet, fortæller René Hedegaard.

Han tænkte meget på det, hans lærer dengang sagde til ham. ”Det kan du ikke leve af”.

Men også hvad mange andre havde sagt til ham. ”Vil der overhovedet være nogen mennesker?”

Så da René Hedegaard kom ud til en fyldt parkeringsplads, var det en fantastisk følelse, der ramte ham.

Det kunne virkelig blive til noget.

Der var en opbakning uden lige, kan René Hedegaard huske.

Og drømmen om World Crocodile Center var for første gang inden for rækkevidde.

EU ville nemlig give 23,5 millioner kroner til projektet, fordi de så det som et Europa-projekt. 

Det var jo Europas største samling af krokodiller.

Bolden var stort set i mål til et stort tropeparadis i Nørre Alslev på Falster.

Den daværende kommune, Nørre Alslev Kommune, var med på ideen, og efter tre års arbejde var grunden afsat og gravkøer tilkaldt.

- I 2003 havde vi Europas største samling af krokodiller. 

- Jeg kunne se, det var rigtigt. 

- At det, jeg drømte om, kunne blive til virkelighed. At interessen var der for at dele min passion og det er ubegribelig fantastisk, fortæller René Hedegaard.

Men ingen drømme kommer uden udfordringer, som Jenny Hedegaard siger.

Da det næsten lykkedes

- René, jeg tror aldrig, jeg har oplevet en ildsjæl som ham, der troede på tingene. For i virkeligheden var det jo en umulig ting, han gik i gang med.

- Han troede på det.

Sådan fortæller den tidligere borgmester i det daværende Nørre Alslev Kommune, Niels Larsen.

Han kendte alt til René Hedegaard og hans drøm om en større Krokodille Zoo.

Og kommunen syntes faktisk, det var en god idé.

Så god, at kommunen købte et velegnet areal lige uden for Nørre Alslev og stillede til rådighed. 

Samtidig var der stor lokal opbakning til projektet.

- Og især Gorm Larsen fra et arkitektfirma i Nykøbing arbejdede jo gratis og frivilligt på projektet og fik det lavet næsten færdigt, fortæller Niels Larsen.

Samtidig havde de fået nogle meget store tilskud. 

EU havde givet tilsagn om over 23 millioner kroner, og som Niels Larsen husker det, så havde de fået cirka 12 millioner kroner fra andre fonde.

- Selve projektet var skitseret til 39 millioner kroner, så det var jo ikke meget, der manglede, siger Niels Larsen.

- I 2003 fik vi simpelthen udsigt til, at vi sammen med lokal forankring ville skabe en kæmpestor, international krokodille zoo i Nørre Alslev, siger René Hedegaard.

Projektet var tæt på at være i hus.

Indtil kommunesammenlægningen i 2007. 

Den kommende Guldborgsund Kommune ville ikke stille en økonomisk garanti på et par millioner kroner.

- Det hele det kørte fuldstændig. Og så 100 meter fra spadestikket, så var der kommunesammenlægning og så faldt det helt til jorden, fortæller Nina Hedegaard.

- I forhold til det nye kommunale budget i Guldborgsund Kommune var det jo peanuts. Og det var dødærgerligt, at det ikke blev gennemført. Det var trist, siger Niels Larsen.

Den daværende socialdemokratiske borgmester i Guldborgsund Kommune, Kaj Petersen, sagde i august 2006:

- Når et pengeinstitut med professionelle folk har kigget budgetterne igennem og ikke vil stille en kassekredit, uden at der er kommunegaranti, så må det være, fordi de ikke tror på projektet. 

- Og skulle vi så lægge tre millioner skatteyderkroner ud til det her? Det må vi sige, at det har vi ikke lyst til, lød det.

Tilbage stod René Hedegaard og var slået helt tilbage til start.

- Det var helt urealistisk. Fuldstændig urealistisk.

- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv været så ked af det, og så uforstående over alt det, som de her fuldstændig fantastiske mennesker havde gjort for en styregruppe i tre år for at lave det her projekt og søge alle de her penge, at det lige pludselig bare var screened og slut.

Han havde nogle dage, hvor han var trist og ikke vidste, hvad han skulle.

- ”At så gad han fandeme heller ikke mere. Så kunne han også bare være elektriker”. 

- Men det er jo ikke det, han har lyst til. Og det er jo ikke det, han er, fortæller Nina Hedegaard, der er gift med René.

- Han er jo krokodille-manden.

2006 var ikke kun et annus horribilis.

Det var også det år, Jenny kom til verden.

- Vi har begge to været mennesker, der sagde, vi skulle ikke have børn, fortæller Nina Hedegaard.

- Jeg håbede faktisk på, at jeg fik en dreng, siger René Hedegaard.

- Men vi blev ret hurtigt enige om, at vi ville have et barn. Vi skulle have en lille krokodille-baby, siger Nina Hedegaard.

René Hedegaard husker, hvordan Jenny som helt lille gik rundt med sin slange. De havde, før hun blev født, været bekymrede for, at hun ikke kunne lide dyr. Hvad gjorde de så?

Men nu er Jenny Hedegaard i fuld gang med dyrepasseruddannelsen og er lige så passioneret som hendes forældre for dyr.

Hvis ikke endnu mere.

Derfor er det også en stolt datter, der kan se på alt det, hendes far har bygget op fra ingenting.

- Jeg bliver så stolt af at kunne sige, at det er min far, der har gjort det her muligt, og hvor meget han har gjort muligt i verden, det bliver jeg rigtig, rigtig rørt og stolt over.

For det er ikke kun i Eskilstrup, René Hedegaard har store planer.

- Vi kunne jo ikke lide dem alligevel

I januar sidste år ankom der Orinoco-krokodiller hele vejen fra Venezuela til zooen på Falster.

Det er en kritisk truet krokodilleart, og drømmen er, at de vil yngle i zooen, så de kan lave små Orinoco-krokodiller til genudsætning i Venezuela og på den måde genopbygge den naturlige bestand af krokodillerne.

- De er udrydningstruede, fordi man ikke har kunnet lide dem.

- Tilbage i 40’erne og 50’erne tænkte man ikke over, hvad det betød at tage på storvildtjagt og skyde en masse Orinoco-krokodiller. 

- Vi kunne jo ikke lide dem alligevel, siger René Hedegaard.

- Og i dag gør vi så alt for at prøve at genopbygge de her arter.

På det plan, de gør det nu, bliver det den største opdrættelsesstation af Orinoco-krokodiller i hele verden uden for Venezuela.

- Jeg synes, vi er rigtig, rigtig langt. Og meget længere, end jeg havde turde håbe på tilbage i 90'erne. 

- Men det er skønt, at der ikke er noget, der hedder at komme rigtigt i mål. Det er vidunderligt, at der hele tiden er noget at se frem til, siger René Hedegaard.

Jenny Hedegaard mindes, at der er blevet talt om projektet i al den tid, hun kan huske.

- Jeg kan huske hele mit liv, at min far har talt om det her projekt en dag endelig skulle komme til at ske.

- Og nu er hun her.

Enearvingen og vinterotiummet

Orinoco-krokodillerne er en del af den helt store plan om et World Crocodile Center.

- Vi vil jo gerne lave Krokodille Zoo større.

- Og vi vil gerne forvandle Krokodille Zoo til World Crocodile Center. Sådan et sted, der er helt verdensunikt for krokodiller, siger René Hedegaard.

For World Crocodile Center kommer aldrig til at blive godt nok. Og ved at kalde det netop World Crocodile Center er det det ultimative, de taler om.

Og så må man rejse ud til noget ultimativt og samle inspiration.

- I Krokodille Zoo eller det kommende World Crocodile Center drømmer vi selvfølgelig om, at man skal kunne stå ved et anlæg og sige, shit, hvor er her dog fantastisk, og hvor er her dog vildt.

- Det er selvfølgelig også vores drøm i Krokodille Zoo og det er det, vi arbejder hen imod, siger Jenny Hedegaard.

René Hedegaards planer er, at World Crocodile Center kommer til at være mere end dobbelt så stor som Krokodille Zoo er i dag.

- Der er jo intet sted på verdensplan mage til det med krokodiller, når det står færdigt.

- Det er der ikke, slår René Hedegaard fast.

Han har sat flere krokodiller ud i naturen, som han har været med til at opfostre.

Men så er det sket i Venezuela eller Ecuador.

Han har aldrig sat nogen ud, der er født eller udklækket hjemme på Falster.

Og det kommer til at ske i fremtiden, forsikrer René Hedegaard.

- Det gør det. Det sker. Det gør det.

- World Crocodile Center er mere plads, langt større muligheder.

Da det næsten kostede armen

Han kalder dem for sine børn.

Selvom han har langt over 100 af dem. Men krokodillerne betyder alt for René Hedegaard.

Foruden at ville redde de truede dyr, så fascinerer de ham. Han kalder dem Guds 13-tal. Den fødte overlever.

- At kunne klare sig næsten to år uden mad. Kunne klare infektion og have sin egen antibiotika. 

- Og den har haft de største storhedstider i millioner og atter millioner af år på jorden, og har kun været i virkelig vanskeligheder, siden mennesket fik skydevåben i starten af 1800-tallet.

For krokodillerne er ret godt designet. 

Det må de trods alt være, når de har overlevet 185 millioner år og har overlevet dinosaurernes tid og stadig er på kloden.

Så må det være, fordi man har et godt design.

Blandt andet deres tænder. Lidt mere end 50 gange kan de skifte hver tand.

Ved bare at kigge på tanden, kan man godt tro, at den bare er rund og spids. Men den er fyldt med skæreflader over det hele. Hele vejen rundt.

I sommeren 2020 mærkede René Hedegaard på egen krop, hvad krokodilletænder kan.

Det var et uheld.

Nina Hedegaard kunne høre, folk råbte udenfor.

Hun løb ud og så en af medarbejderne i ansigtet. Han så helt vild ud. 

Hans øjne fyldte hele hans ansigt, husker Nina Hedegaard.

René Hedegaard havde været ved at transportere en krokodille. 

Det gør de i nogle store, aflange plastikrør. For så kan krokodillen bare glide lige så fint ud i sit nye anlæg.

Men rørenden sad ikke ordentligt fast denne gang, og krokodillen kom ud af røret.

Og med ét sad den fast i René Hedegaards arm.

Da de fik krokodillen af hans arm, var armen skåret helt op. Hud og kød fra hans arm hang ud af munden på krokodillen.

Lægerne kom fra hele verden for at få lov til at reparere på armen. 

Der blev også skrevet artikler om armen.

14 dage efter han kom hjem fra hospitalet, sad han i disken i Krokodille Zoo og tog imod publikum.

Så var han noget værd i sin zoo igen.

- Det er drømmen at tage det store skridt videre fra Krokodille Zoo, som vi har i dag, til et sted, vi tør kalde World Crocodile Center.

- Vi vil opdrætte krokodiller med et formål og tage dem tilbage til naturen og sætte dem ud i naturen. 

- Når vi starter med det, er vi tæt på, at mange af mine livsdrømme virkelig er gået i opfyldelse, siger René Hedegaard.

Der var engang én, der sagde, at René Hedegaard var ligesom en tumling. Det der børnelegetøj med sand i bunden, så når man skubber til det, rejser det sig op igen.

For på trods af en mavepuster i 2006, så drømmer René Hedegaard stort igen.

Drømmen om et World Crocodile Center.

- Vi er i gang med at lave en ansøgning til Guldborgsund Kommune. I alt har vi brug for 4,3 millioner kroner. 

- Det er et ultimativt skridt mod World Crocodile Center, at den her ansøgning går i hus, siger René Hedegaard.

- Tænk, hvis det lykkes, hva’? Det er vildt, siger Nina Hedegaard.

René Hedegaard har fået delt Krokodille Zoo op i en driftsfond og en ejendomsfond. På den måde kan de gøre sig attraktive for de større fonde.

Jeg er bare så stolt af dig

- Det er bare så vigtigt, at det her bliver et ja, siger René Hedegaard.

- Det er næsten, så jeg ryster allerede, supplerer Jenny Hedegaard.

Det er november 2023. De sidder udenfor byrådssalen i Guldborgsund Kommune.

Det er dagen, hvor de kan få godkendt, at de får nogle penge fra kommunen til at bygge Krokodille Zoos kæmpe drøm: World Crocodile Center.

”Velkommen til aftenens byrådsmøde,” lyder det fra borgmester Simon Hansen (S). 

Han ringer på klokken.

Der er lige over 3,2 millioner kroner på højkant. Og så skal Krokodille Zoo selv finansiere lidt over en million kroner.

Pengene skal bruges til at lave faciliteter til dyrepasserne, til publikum og faciliteter til at opmagasinere zooens ting. Alt sammen ting, hvor det kan være svært at få fondsstøtte.

Derfor er det vigtigt, at kommunen støtter zooen netop nu.

- Det betyder alverden. Det jo step et mod World Crocodile Center, siger René Hedegaard.

Ole K. Larsen fra Venstre rejser sig op til byrådsmødet.

- Hvis man kigger isoleret på den her sag, så kan det godt ligne sådan lidt halvkedelige ting.

- Men de her lidt kedelige ting, som bliver omtalt, er helt nødvendige i forhold til den udviklingsrejse, Krokodille Zoo er på, siger han.

John Brædder fra Guldborgsundlisten supplerer.

- Det er virkelig historien om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane.

Det står hurtigt meget klart i byrådssalen.

- Med de bemærkninger kan et enigt byråd godkende indstillingen, konkluderer borgmester Simon Hansen.

Jenny og René Hedegaard jubler. De krammer.

- Tillykke far.

- I lige måde.

Jenny Hedegaard græder.

- Det er helt fantastisk, siger René Hedegaard.

- Det hele er bare så fantastisk, siger Jenny Hedegaard mellem gråden.

- Det er min far, så det rammer jo bare mig supermeget. Jeg bliver så lykkelig.

Spørger man René Hedegaard, ligger projektet ikke langt ude i fremtiden.

Det kunne være en fondsperiode på et par år, og så vil der jo være en stor byggefase. Så måske en tidshorisont på fem-syv år.

Så står det klar til publikum.

- Men ikke nok med det, så har vi vores fremtidsdrøm. For mig meget stor. Og det er, at min kære far, René, kan jo ikke blive ved for evigt med at holde det her sted. Og jeg står jo som enearving til det hele.

- Så vi har en kæmpe drøm om, at jeg en dag vil kunne overtage Krokodille Zoo eller til den tid vil det jo være World Crocodile Center, siger Jenny Hedegaard.

Hvad er René Hedegaards plan så?

- Hvad er min plan? Jeg vil gerne blive ved så længe som muligt.

- Men jeg ved også godt, at den er jo ikke for evigt.

- Jeg kunne godt se en pensionstilværelse, hvor jeg arbejdede mere som konsulent og så kunne jeg have mit vinterotium i Spanien.

- Og på det tidspunkt, hvor jeg drømmer om det, så er Jenny jo væsentligt ældre til at tage sig af det derhjemme.

Se hele serien Krokodillekongens kamp på TV2 ØST Play her.