Handicap står i vejen for drømmen

Louise Hansen bliver til sommer student fra Nykøbing Katedralskole. Derfor er hun begyndt at tænke over fremtiden, og hendes store drøm er at uddanne sig til kriminaltekniker og arbejde i politiet.

- Jeg har en naturfaglig linje med blandt andet biologi, og vi har arbejdet med emnet, og jeg vil gerne arbejde endnu mere med det. Hele idéen om at være med til at opklare en sag er interessant, at man er et team i samarbejde om en sag, som tager x antal måneder at opklare, og når man opklarer det, er man rigtig glad, siger hun.

En kriminaltekniker samler spor fra gerningssteder, der skal undersøges og analyseres i et laboratorie. Jobbet som kriminaltekniker er en karrierevej i Politiet, hvor man først skal tage Politiskolens grunduddannelse, og efter nogle års erfaring kan man søge om at uddanne sig videre til kriminaltekniker som et internt uddannelsesforløb.

Fordi Louise Hansen har cerebral parese, det handicap, som man tidligere kaldte 'spastisk lammelse', kan hun ikke søge ind, for optagelsesprøven indeholder flere fysiske prøver.

- Mine ben fungerer ikke så godt som alle andres, jeg kan ikke løbe og i forhold til andre, så går jeg lidt sjovt. Men i forhold til min hjerne, så er der ingen problemer, jeg vil kunne opfange den viden, der skal til på en uddannelse, siger hun. 

Louise Hansen mener ikke, at det er fysikken, der afgør ens klogskab. Men at man kan tilrettelægge et særligt forløb for unge med funktionsnedsættelser, så de lærer dét, de skal kunne, på uddannelsen og tilrettelægger det efter, hvad de skal kunne på arbejdspladsen. 

- At blive betjent og skabe sikkerhed for andre i samfundet er noget helt andet end at afsikre spor på et gerningssted og analysere det videre, der er to forskellige grene, så jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har delt det op. Det ene er meget fysisk, og det andet afhænger meget af fagligheden i forhold til biologi og analytiske metoder. Det er to forskellige tilgange, man har til det, siger Louise Hansen.

Hvorfor skal fysikken spille en rolle?

Derfor forstår Louise Hansen ikke, hvorfor uddannelsen er skruet sammen sådan, at hun skal bestå de fysiske prøver.

- Jeg forstår ikke, at man skal ind på basisuddannelsen og først til en fysisk test, allerede der er jeg cuttet fra. Men for at afsikre spor kan jeg ikke umiddelbart se, at man skal kunne løbe x- antal kilometer på x-antal tid eller tage x antal armbøjninger på et minut. Afsikring af spor går ud på at finde sporene og bruge de midler, man er uddannet til at bruge og sende resultatet videre. I den proces kan jeg ikke se, at fysikken spiller en rolle, siger hun.

Louise Hansen er ikke den eneste unge med et handicap, der ikke kan tage den uddannelse, de ønsker. Rapporten ”Nødvendigt for nogle, godt for alle - en undersøgelse af vilkår for studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser.” viser, at 32,6 procent svarer, at de på grund af deres funktionsnedsættelse har været nødt til at vælge en anden uddannelse, end den de ønskede mest. Her fremhæves især uddannelsens form eksempelvis undervisningsformer, mængden af undervisning og muligheden for at følge det samme hold over en længere periode. 

Undersøgelsen er udarbejdet i 2019 af Tænketanken Perspektiv, der er en uddannelsespolitisk tænketank, der tager sit udgangspunkt i elever og studerendes hverdag.

- Der er mange uddannelsesinstitutioner, som ikke nødvendigvis har forholdt sig til hele det her område på en samlet måde. De har ikke sat sig ned og lavet en politik for, hvordan er det egentlig, vi behandler de her ansøgninger, og lavet nogle procedurer for, hvordan man går til det her, siger Mads Hareskov Jørgensen, der er forperson for Tænketanken Perspektiv.

Vejledning ét samlet sted

Der bør derfor gøres noget ved netop den mangel på procedurer overfor de unge med funktionsnedsættelser, mener Mads Hareskov Jørgensen.

- Jeg vil gerne sende en klar opfordring til handling på det politiske niveau og på uddannelsesinstitutionerne, så man får kigget på, hvad det rent faktisk er for nogle ting, vi kan gøre for, at det her bliver bedre. Både for at kunne give en bedre vejledning, så der et samlet sted, man skal henvende sig og man ikke skal rundt mellem 2-3-4-5 forskellige kontorer for at få hjælp og få behandlet sin ansøgning, siger han.

Det kan lade sig gøre at rokke ved uddannelsesstederne. 

Astrid Siemens Lorenzen, der er bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Af Unge Med Handicap, SUMH, er netop startet på DTU, hvor hun studerer til civilingeniør med specialisering i medicin og teknologi. Men vejen dertil har også budt på modstand.

- I 2015 blev jeg afvist på et gymnasium på grund af mit handicap. Der var ingen andre som mig, der havde taget en studentereksamen i Danmark, så de kunne ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det kunne et andet gymnasium heldigvis, og jeg blev student med et snit, der burde gøre det nemt at blive optaget på de videregående uddannelser, siger hun og tilføjer: 

- Men nemt blev det ikke, på grund af mit handicap blev jeg afvist af nogle, mens andre ikke så mit handicap som et problem.

Afvisninger påvirker psykisk 

Astrid Siemens Lorenzen blev afvist på medicin på Københavns Universitet, selv om hun gjorde det klart, at hun ikke ville være læge, men hun i stedet ønskede at forske.

- Vi skal bevise vores berettigelse og overtale uddannelsesinstitutionen til at optage os på trods af vores handicap. Men det er meget krævende og kan påvirke os psykisk, især hvis det alligevel ender med afvisninger. Så kan man stå fortvivlet tilbage uden en anelse om, hvad man skal gøre. Når vi bliver afvist fra en uddannelse, kræver det kreativitet, for vi skal finde ud af hvor vi så er velkomne. Det vækker bekymring for samfundet risikerer at de unge med handicap taber troen på sig selv og modet til at tage en uddannelse, siger hun.

Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese og kommunikerer via en øjenstyret computer. Hun mener, at det er på tide, at uddannelsessystemet åbner mere op overfor handicappede:

- Vi oplever, at der mangler fleksibilitet og til tider kreativitet i uddannelsessystemet, og dette begrænser mennesker med handicap, der ikke kan presses ned i en standardboks, men desværre er optagelsesprocesserne i uddannelsessystemet knyttet op om stramme krav. For eksempel mener vi i SUMH, at det er ærgerligt, at man skal leve op til de samme fysiske tests for at komme ind på Politiskolen, uanset om du skal være ude i marken eller arbejde med kriminalitet bag en computer, siger hun.

Risiko for ikke at gennemføre

Konsekvenserne af ikke at kunne få den uddannelse, man ønsker sig, og at man derfor skal vælge en anden prioritet, kan ifølge Mads Hareskov Jørgensen betyde, at motivationen er i bund.

- Vi ved, at den faglige interesse, og det man er engageret i og brænder for og er dygtig til, er en supervigtig motivation for at gennemføre en uddannelse og klare sig godt og komme videre i livet og i det job, man gerne vil have. Og hvis man er nødt til at gå på kompromis med det og vælger en uddannelse, som man er mindre interesseret i, så er der stor sandsynlighed for, at man klarer sig dårligere eller måske slet ikke gennemfører, siger han.

Louise Hansen har lagt en Plan B, som er at uddanne sig til bioanalytiker.

- Men det er ikke sådan, at jeg tænker yeah, det er en nødløsning, så jeg vil først forsøge at gøre alt for at få mit drømmejob. Når man skal være på en arbejdsplads i mange år, så kræver det interesse og passion indenfor det område, man skal arbejde med, siger hun.

Forslag kræver 50.000 støtter

Derfor forsøger Louise Hansen nu at gøre opmærksom på sit synspunkt. Hun har stillet et borgerforslag, hvor hun opfordrer til, at Politiskolen skal være mere tilgængelig. Hvis 50.000 personer skriver under, bliver forslaget fremsat i Folketinget.

- Jeg ved ikke, om det er realistisk, men jeg håber, at folk kan se, hvad jeg mener med det her, og at de kan få en forståelse for, hvad der står bag. At det er et problem, at man lader nogle gode, kompetente arbejdsressourcer gå til spilde, når de siger til mig, at jeg ikke kan blive kriminaltekniker, siger hun.

Så nu krydser Louise Hansen fingre for, at forslaget får mange støtter.

- Jeg håber på, at folk går ind og stemmer, det handler ikke kun om mig - men også om andre. At samfundet ikke skal se ned på handicappede. Det føler jeg, at de gør i og med, at de siger, at bare fordi du ikke kan udføre den her fysiske øvelse, så kan vi ikke bruge din hjerne til noget. Det er i bund og grund dét, de siger, erklærer Louise Hansen.

TV2 ØST har forsøgt at kontakte Politiskolen for at spørge, hvorfor de ikke kan give dispensation eller indrette uddannelsen anderledes. Her blev vi henvist til Rigspolitiet, der siger, at der er tale om et politisk spørgsmål. Derudover har vi forsøgt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), der har sagt nej tak til et interview. 

Desuden har TV2 ØST også forsøgt at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S). Vi ville gerne have spurgt, hvad han mener om, at unge handicappede oplever, at uddannelsessystemet er ufleksibelt og efterlyser nytænkning. Men Jesper Petersen har ligeledes takket nej til interviewet.

Du kan læse Louise Hansens borgerforslag her.