Sakskøbing var torsdag vært for de åbne sjællandske mesterskaber i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte. Her deltog 15 hold fra misbrugscentre, boformer, herberger og væresteder fra hele landet om guldet. Mesterskabet blev afviklet på en mobil gadefodboldbane på parkeringspladsen ved forsorgshjemmet.
Saxenhøj har længe været fast deltager ved OMBOLDS mesterskaber og stævner, hvilket ikke er en tilfældighed. Erik Søndergaard, der er leder af forsorgshjemmet fortæller:
- Vi prioriterer fysisk aktivitet og motion på forsorgshjemmet og i vores aktivitetstilbud, da motion udover at være sundt, også er vigtigt for livskvaliteten hos alle mennesker – også udsatte og hjemløse. Vi har derfor gennem 10 år haft en fast ugentlig fodboldtræning om mandagen, hvor der kommer mellem 10-20 spillere, siger han i en pressemeddelelse fra OMBOLD.
Poul Hansen fra Væggerløse er medlem af ØSTHOLDET. Det kan du også blive - KLIK HER
I nyhederne torsdag klokken 19.30 er har vi mere fra hjemløsefodboldstævnet i Sakskøbing