Det er 19 dage siden, at Jesper Knudsen sidst har holdt sin kone i hånden.
To til tre gange om ugen plejer han ellers at besøge hende på plejehjemmet Blomsterhaven i Idestrup på Falster. Men sådan er det ikke i øjeblikket, for pårørende må ikke besøge deres nære på plejehjemmene for at mindske smittespredning med coronavirus.
Men man kan jo ikke lade være med at tænke på, om hun mon kan kende mig igen
- Hun er trist indimellem, og hun kan ikke forstå, at der lige pludselig ikke er besøg og musik, som der plejer. Jeg er bange for, at den her periode vil gøre, at hendes sygdom bliver hurtig forværret, siger Jesper Knudsen, der bor i Guldborg.
Karin Knudsen er 65 år og har haft en demenssygdom i 11 år. De sidste tre år har hun boet på Blomsterhaven, der har 12 beboere med demens.
- Jeg har spurgt, om jeg må møde hende udenfor, så vi kan gå en tur. Der står jo ingen steder, at man ikke må det. Men det går ikke lige nu, det er kun personalet, der må have kontakt, så det har de sagt nej til, desværre. Sundhedsstyrelsen er åbenbart ikke til at rokke ud af stedet, fortæller Jesper Knudsen.
En striks hverdag
Men ifølge Gunhild Waldemar, der er professor og overlæge ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, behøver Jesper Knudsen ikke at være bekymret for, om hans kone kan kende ham, og om hendes demenssygdom bliver forværret.
- Jeg er ikke så bekymret for den del af det, jeg er mere bekymret for smitte, hvis ikke man holder en striks hverdag, så kan man få nogle frygtelige forløb, siger hun og uddyber:
- Der er en god grund til, at der bliver passet særligt godt på de demente borgere. De vil have meget svært ved at overleve at blive smittet med coronavirus, derfor er det ikke et rart scenarie at tænke på, hvad der kan ske, hvis der kommer smitte ind på et plejehjem, siger Gunhild Waldemar.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge Gunhild Waldemar har mennesker med demens ikke den samme fornemmelse for tid og sted som andre. Når Jesper Knudsen besøger sin kone igen, vil hun kunne genkende ham på stemmen, hvis han holder kontakt via telefonen.
- Derfor er en telefonsamtale også en god idé, hvis personalet kan hjælpe. Vi skal selvfølgelig huske, at mange ældre ikke har været vant til at bruge elektronik, men man kan prøve sig frem, siger Gunhild Waldemar.
Nina Bruun, der er konsulent på plejehjemsområdet i Ældresagen, kan sagtens følge Jesper Knudsens bekymring.
- Vi deler hans bekymring, og vi kan sagtens forstå, at han er bange for, hvilke konsekvenser den her adskillelse kan have. Men de ældre på plejehjem er meget svækkede og sårbare, og derfor skal de beskyttes, siger hun.
Hun er trist indimellem, og hun kan ikke forstå, at der lige pludselig ikke er besøg og musik, som der plejer.
- Når tingene ikke er, som de plejer, skaber det en stor utryghed, fordi de ældre kan mærke, at meget er anderledes, men måske uden at vide hvorfor. De kan være bange for, at deres pårørende har vendt dem ryggen og ikke kommer mere. Det er en ulykkelig situation, siger Nina Bruun.
Derfor er et initiativ med iPad det rigtige at gøre, mener Ældresagen.
- Jesper Knudsen gør det helt rigtigt ved at forsøge at bruge en iPad, og vi hører om rigtig mange plejehjem, der skaber samtaler på den måde. Noget af det, der har lagt os meget på sinde er, at plejehjemmene forsøger at holde en så normal hverdag som muligt og ikke skaber unødig isolation, siger hun.
Spørger om de ikke har familie
Personalet på Blomsterhaven er helt klar over, at det er en svær tid for både beboerne og de pårørende med mange afsavn.
- Det er meget forskelligt, hvordan beboerne reagerer. Nogen reagerer slet ikke. Andre spørger, om de slet ikke har nogen familie, og hvorfor deres børn ikke kommer, fortæller Niccie Jølst, der er social- og sundhedsassistent.
For at kunne tale med sin kone har Jesper Knudsen afleveret en iPad til personalet, og et par gange om ugen ringer han så til personalet, der tænder den, så han kan ringe og FaceTime og tale lidt med sin kone.
- Det er bedre end ingenting. Men man kan jo ikke lade være med at tænke på, om hun mon kan kende mig igen, når vi engang må ses, siger Jesper.
Artiklen fortsætter under billedet.
På plejehjemmet er ideen med iPadén blevet taget så godt imod, at personalet nu har opfordret andre pårørende til at gøre det samme.
- Vi var imponerede over, at Karin forstod, at det var Jesper. Det smil og det blik, hun havde, var det samme, som når de mødes her, og hun kommenterede på, at det var hendes hund, Sisse, som hun kunne se i baggrunden. Vi har givet ideen videre som inspiration til de øvrige pårørende, fortæller Niccie Jølst.
Normalt summer Blomsterhaven af liv. Pårørende kommer på besøg, der er musik hver uge, og de ældre kører på bus- og cykelture sammen. Men nu bliver det kun til små gåture to og to sammen, og de ældre spiser i hold, så de kan holde afstand.
- Vi lægger virkelig hovedet i blød og forsøger at tænke kreativt. Vi forsøger at aflede beboerne og holde dem i godt humør, og det er mine kære medarbejdere, der løser tingene og får hverdagen til at hænge sammen i den her udfordrende tid i samarbejde med de pårørende, fortæller Ditte Prien, der er leder af plejecentret.
Artiklen fortsætter under billedet.
På fjernsynet har medarbejderne fundet danse-video-spillet Just Dance frem, og de bruger deres telefoner til at spille musikønsker for de ældre.
- Så har vi musik i køkkenet, og vi hører rigtig meget Kandis, Kim Larsen, John Mogensen og Lars Lilholt, fortæller Niccie Jølst.
- Vi kan mærke, at beboerne søger omsorg, de er mere rastløse, og de søger gerne et kram. Vi plejer at være meget kærlige her, nu afleder vi dem lidt og tager dem i hånden i stedet for, men vi gør det diskret, fortæller hun.
Nationalt Videnscenter for Demens er i gang med at udarbejde en liste med gode forslag til, hvordan personalet på plejehjemmene kan berolige både pårørende og beboere.
- Der bliver gjort meget for at stimulere de ældre. En buket eller et brev vækker glæde, eller hvis en musiker eller en pårørende spiller et nummer uden for vinduet, siger Gunhild Waldemar.
En måned uden besøg
Den vurdering er Ældresagen helt enig i.
- Det er vigtigt at forsøge at opretholde sang og musik og understøtte beboerne i at holde kontakt så meget som muligt. Det gælder om at tænke ud af boksen og få gode ideer, men under afstand i mindre grupper, siger Nina Bruun.
Jesper Knudsen håber nu, at han må se sin kone.
- Jeg var derude sidste gang fredag den 13. marts, så jeg håber, at vi er så heldige, at vi efter påske kan ses. Så er det en hel måned uden besøg, siger han.