John Brædder får nyt job

Den netop afgåede borgmester John Brædder fra Guldborgsund Kommune bliver ny formand for håndboldklubben NFH.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han var en afholdt borgmester i Guldborgsund Kommune - men et politisk flertal valgte en anden borgmester efter valget i november.

Nu er en ny opgave dog havnet hos den tidligere borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten). Han skal fremover være formand for det lokale sportsflagskib NFH.

- Nu gælder det om at vinde medaljer og måske mesterskabet. Vi skal være store i Danmark, men skal også ud og spille internationalt, siger John Brædder, som ifølge Lolland Falsters Folketidende blev tilbudt posten for en måned siden.

Læs også
Sådan fik de lokale den nye fængselsuddannelse til Falster
Læs også
Sådan fik de lokale den nye fængselsuddannelse til Falster

- Jeg går med, fordi NFH har gjort det godt for at få Guldborgsund på verdenskortet, og er et godt brand for vores område. Klubben er med til at binde hele kommunen sammen - og det er jo netop det, som sporten kan, siger han.

Ikke i spillerdragt

John Brædder lover, at man ikke kommer til at se ham løbe på banen i klubbens spillerdragt.

- Nej, jeg skal ikke selv på banen, griner han. Jeg skal være omkring klubben og holdet. Og sammen med bestyrelsen se på klubbens organisation og sponsoraftaler, så vi permanent kan ligge i oprykningsspillet og ad åre få mesterskabet i hus igen, siger han.

Læs også
Borgere: Guldborgsund-borgmester skulle have været mere klar i spyttet om vindmøllepark
Læs også
Borgere: Guldborgsund-borgmester skulle have været mere klar i spyttet om vindmøllepark

Det er da også for at trimme organisationen i klubben og samtidig få den professionaliseret yderligere, der er den bundne opgave til den nye formand.

- Vi skal igen spille på den øverste hylde, så at sige. Vi skal vinde mesterskabet og spille Champions League. Og vi skal samtidig sikre stolthed og øge selvforståelsen i hele kommunen, siger han.

Sjov udfordring

Borgmesteren har lovet sig selv, at han de kommende år kun vil arbejde med ting, som han selv synes er sjove. Og her er arbejdet som formand for NFH lige i øjet.

- Her skal jeg samarbejde med en gruppe folk, der har gjort det godt, og som har en født optimisme i sig. Det skal nok blive godt, siger han.

Han understreger, at klubbens mål er rent sportslige.

Læs også
Borgmester tror på kæmpe vækst på Lolland-Falster og har kysset mange piger
Læs også
Borgmester tror på kæmpe vækst på Lolland-Falster og har kysset mange piger

- Vi skal trække flere sponsorer til, der kan medvirke til at indfri vores sportslige mål. Det er det danske mesterskab, så at komme ud og spille internationalt. Det kommer til at koste penge, så vi har en udfordring med at sikre yderligere sponsorer og skabe en stærkere organisation. Og der kan jeg bidrage, siger han.

NFH ligger lige nu nummer fem i Bambusa Kvindeligaen, lige efter Herning-Ikast Håndbold.


Nyhedsoverblik