Det her handler om børn, der lever med vold eller overgreb eller mistrivsel i en sådan grad, at de ikke kan bo hjemme hos mor og far. Men det handler også om økonomi.
For en stor del af regionens kommuner kæmper med et stort antal anbringelser af udsatte børn og de millioner af kroner, der af den grund forsvinder fra kommunekasserne.
En stor del af årsagen i Guldborgsund er tilflyttede børnefamilier, som har en børnesag med, allerede når de kommer til kommunen
- Jeg kan jo være smadderbange for, at man ude i de kommuner, der er trængt økonomisk, begynder at tænke i økonomi, før de tænker i, hvad er egentlig den allerbedste løsning for børnene, siger Helle Blak, der er formand for Børne- og Ungeudvalget i Slagelse Kommune.
Her bliver 16,6 børn per 1.000 børn under 18 år anbragt uden for hjemmet. Landsgennemsnittet er 11,9 børn.
Artiklen fortsætter under grafikken...
Mangler 14 millioner kroner
Også i Guldborgsund Kommune er antallet af anbringelser af udsatte børn eksploderet. I november har kommunen haft så mange anbringelser, at de nu mangler 14 millioner kroner på børneområdet.
- Udover det har sørgelige konsekvenser for familierne, så udfordrer det vores budgetter. De løber løbsk, siger borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten).
- En stor del af årsagen i Guldborgsund er tilflyttede børnefamilier, som har en børnesag med, allerede når de kommer til kommunen. Og det gør usandsynligt ondt på vores økonomi.
Også i Vordingborg har de svært ved at få økonomi og børnesager til at hænge sammen. Her er det gennemsnitlige antal anbragte børn 25,7.
Alle alarmklokker skal bimle hos os alle sammen, for det er helt vildt. Vi bliver simpelthen nødt til at se på, om vi gør tingene rigtigt
- Det er skidt, hvis man ser på regneark og det økonomiske i selve anbringelsessystemet, fordi så eksploderer tallene jo. Men det skulle meget gerne være godt på sigt, fordi vi redder nogle skæbner, siger borgmester Mikael Smed (S).
100 børnesager flere end sidste år
Tidligere på året tilførte Vordingborg Kommune 11 milioner kroner til området, men nu mangler de igen 6 millioner. Og det betyder, at pengene til at forebygge, at børnene overhovedet skal fjernes, bliver færre og færre.
- Jeg kan i hvert fald kun bruge pengene én gang, og hvis jeg både skal bruge pengene på de forebyggende indsatser og på de her anbringelsesindsatser, så er det måske ældreplejen eller på skolen, jeg skal fjerne pengene, siger Mikael Smed.
Tilbage i Slagelse har de i år haft over 100 børnesager flere end sidste år, og derfor står de med et underskud på 37 millioner kroner.
- Alle alarmklokker skal bimle hos os alle sammen, for det er helt vildt. Vi bliver simpelthen nødt til at se på, om vi gør tingene rigtigt. Hvad er det, der gør, at børnene mistrives? Siger Helle Blak.
Politikere: Staten må træde til
I Guldborgsund Kommune vil John Brædder ikke tage de penge, der mangler til anbringelser, fra den forebyggende indsats på området.
På næste års budget har byrådet afsat penge til 30 pædagoger og lærere ekstra for netop at forebygge anbringelser uden for hjemmet, og de regner med at finde de manglende penge i kommunekassen. Men politikerne i alle tre kommuner er alle af den overbevisning, at udgifterne til anbringelser er så meget ude af kontrol, at staten må træde til.
- Vi agter at presse yderligere på for at få lavet en udligning, så vi kan få dækket de faktuelle omkostninger. Vores omkostninger er ikke selvforskyldte i de her tilfælde med anbragte børn.
TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Ministeriet henviser dog til Børne- og Socialministeriet, som igen henviser tilbage til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det har altså ikke været muligt at få en kommentar fra Christiansborg i dag.