En mand med en metaldetektor kan med sin søgen på det centrale Falster være med til at skrive flere kapitler til Danmarkshistorien - eller i hvert fald den lokale historie på Falster.
Et svagt bip har nemlig afsløret et særligt stempel i jorden - en såkaldt patrice - der blev brugt til at lave guldbilleder, som, man mener, er gaver til guderne.
Det oplyser Museum Lolland-Falster.
Den kun to centimeter lange genstand i Falsters muld kan være et spor efter en fortidig kongemagt på Falster, oplyser museet.
Finderen, Lennart Larsen, gjorde fundet i maj - en dag, hvor han fortæller, at regnen øsede ned over øen.
- Jeg fik et bip på mit udstyr. Men jeg var usikker på, hvad det var. Men jeg kunne godt se, at den var gammel, sagde han.
Først senere fik han vished for, at det var noget helt særligt, han stod med mellem hænderne.
- Jeg fandt det på en mark, som vi går på med metaldetektor. Her har vi tidligere fundet blandt andet fibler, særlige tøjnåle, i jorden, siger han til TV2 ØST.
Lennart Larsen er bosat i København, men bruger omkring 15 timer om ugen på at lede efter fortidsminder på Falster. Han har tidligere ledt på Møn.
Findested er hemmeligt
Da der kan være flere fund i jorden på lokaliteten, ønsker Museum Lolland-Falster endnu ikke at offentliggøre, hvor fundet er gjort - men oplyser, at det er gjort på det centrale Falster.
Fundet er sammen med fund af dele af en vægt en sjælden indikator på, at der engang har været en større bosættelse, hvor en stormand eller tidlig konge har holdt til.
- Det her tyder på, at vi står med et sted, som har betydet noget handel, og sikkert også har haft en form for kultisk aktivitet. Og selvom det er lidt vildt at sige, så kunne det netop også tyde på, at det engang har været et magtcentrum på Falster, siger museumsinspektør og arkæolog Marie Brinch fra Lolland-Falster Museum.
Hun fremhæver, at fundet er gjort i et område med navne, der stammer fra vikingetiden eller en endnu ældre tid - og at der samtidig er fundet moselig i området, der er blevet ofret til guderne i århundrede op til, stemplet blev skabt.
Falster har i flere år været lidt af et mysterium for arkæologerne. For mens der er fundet masser af tegn på aktivitet fra jernalderen og vikingetiden - blandt andet et enormt skibsværft og en stor borg fra vikingetiden, så er der gjort meget få fund, der kan vise, hvor magteliten har boet på øen i årene op til, at vikingetiden for alvor startede. Det kan det nye fund måske være med til at kaste lys over.
- Falster er et lille sted, og vi har muligvis ikke et samlet centrum for magt i området, men en række lokaliteter, der kan beskrives som dele af et større kompleks forbundet til den samme magt, siger Marie Brinch.
- Vi har blandt andet den store Hannenov-ring, der er fundet i skoven nord for vikingeborgen, og nu disse fund, der tyder på, at der er tale om et magtcentrum. Det giver mening - også fordi det som alle andre magtcentre på den tid ligger i den rigtige afstand på omkring fem kilometer til kysten.
Et meget sjældent fund
Stemplet menes at være fra tidsalderen lige før vikingetiden, germansk jernalder. Den er dermed skabt i tiden mellem år 500 og 700.
I disse år var der en særlig tradition med, at man ofrede særlige guldbilleder til guderne i en form for ritual. De hedder med et gammelt svensk udtryk guldgubber, og er især fundet i stort tal på Bornholm ved Sorten Muld og i Skåne. De er dog også fundet på både Sjælland og Fyn - men her er der tale om en lidt anden stil, end der ses i Skåne og på Bornholm.
Guldgubberne er oftest lavet ved, at man har trykket et tyndt lag guld imod et stempel, der så danner billedet. Det er et af disse stempler, som man har fundet på Falster.
Stemplet på Falster er lavet i samme stil som guldgubberne på Fyn og Sjælland - men det er samtidig det stempel, der er fundet længst mod syd nogensinde. Der er ikke fundet guldgubber på hverken Lolland eller Falster.
Det fortæller Margrethe Watt fra Nationalmuseet, der i årevis har forsket i guldgubberne, og de stempler, som de er lavet på.
- Det her er et meget sjældent fund, siger hun.
Hun har gennem årene opbygget en kæmpe database med samtlige fundne guldgubber og deres stempler. Med stemplet fra Falster er der i alt fundet 28 i hele det nordiske område - og stemplet er samtidig meget specielt. Ingen stempler eller guldgubber er fundet syd for Østersøen.
På baggrund af sin database kan hun med sikkerhed sige, at der ikke er fundet guldgubber lavet med stemplet.
- Stemplerne er alle meget specielle. Vi finder dem kun i de allermest vigtige bopladser - dem, som vi i fagsproget kalder centralpladserne. Det er de steder, som vi forbinder med de største stormænd eller konger. Det er i den liga, vi er her. Og dette stempel er samtidig meget for sig selv i sin stil, siger hun.
Viser en gud - eller en konge
Hun fortæller, at netop disse år er centrale, fordi stormændene blev rigere og mere magtfulde, og samtidig fik kontrol over gudsdyrkelsen.
Den udvikling er også med til at forklare, hvad man ser på billederne.
- På stemplet fra Falster ses en person i fint tøj, der står med hænderne i en helt særlig vinkel. Hænderne er nedad, og håndfladerne er synlige. Det er noget, som vi både i kristelig og førkristelig kultur kender som enten et tegn på underkastelse eller en åbenbaring. Det er også en symbolik, som vi ser i mange kirker i dag, siger hun.
Man viste ikke hverken guden eller kongen som svag eller med skavanker på nogen måde. Og det ser man heller ikke på stemplet fra Falster.
- Det betyder, at det enten er en kongeskikkelse, der underkaster sig en gud - eller at det er en gud, der åbenbarer sig for et menneske, siger hun.
I 500-tallet var man allerede begyndt at dyrke asa-troen mange steder i Danmark. Margrethe Watt tør dog ikke gætte på, hvad det kan være, man ser på billedet.
- Det tør jeg ikke at sige. Det er faktisk svært at se, om det er en mand eller en kvinde, der er afbilledet. Det ville man se på, at der er en hårknold på baghovedet af stemplet. Men det kan det også godt se ud til, at der er, siger hun, og men understreger, at det kræver yderligere undersøgelser at fastslå, om det er tilfældet.
Et muligt fipskæg på figuren kan heller ikke bruges til at fastslå et køn, siger hun,
- Vi ser nogle kvinder med en meget fremhævet hage, så det kan lige så godt være det, som man ser, siger hun.
- Lige nu hælder jeg mest til, at det er en kvinde - og så er fundet meget specielt. Men jeg tør ikke sige noget med sikkerhed, siger hun.
Margrethe Watt fremhæver den tekniske viden, der har skullet til for at lave stemplerne.
- Mens selve guldgubberne har været ret lette at lave, så har det krævet en meget stor håndværksmæssig kunnen at lave stemplerne. De er kun et par centimeter lange, men er meget detaljerede. Tit kan selv meget små detaljer ses i stemplerne, siger hun og fremhæver at man tit ikke bare kan se tøjnåle på stemplerne - men siger samtidig, at det tit er muligt at se, hvilke nåle der er tale om.
- Dette fund fra Falster ser ud til at være et af de fund, som det har krævet en helt særlig håndværksmæssig viden at kunne lave. Det er støbt i bronze med en helt særlig og meget kompliceret støbeproces. Det er et meget specialiseret stykke arbejde, der har krævet en meget dygtig håndværker, siger hun.
Skal undersøges nærmere
Marie Brinch fra Museum Lolland-Falster fortæller, at man nu vil undersøge fundet nærmere. Samtidig kan det godt være, at museet eller kulturarvsstyrelsen vil betale for udgravninger, der kan kaste mere lys over det sted, hvor stemplet er fundet.
- Vi kan se det som et puslespil, hvor der langsomt kommer flere og flere brikker på bordet. Lige nu har vi ikke så god en idé om det endelige billede, og har også svært ved at sige, hvor det ville være bedst at kigge. Men for eksempel med flere detektorfund kan vi få et bedre billede af, hvor det især vil være godt at lede i fremtiden, siger hun, og understreger, at det i denne sag kan være en god idé at vente lidt med at grave.
- Når det er sagt, så er det klart, at det kunne være spændende at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Måske kan det give os en bedre forståelse af, hvordan landskabet hang sammen i jernalderen og hvordan magtsituationen var, siger hun.
Selve stemplet er nu ved at blive undersøgt på Nationalmuseet - blandt andet af Margrethe Watt.
Finderen Lennart Larsen er dog spændt på, hvad museet finder frem til.
- Jeg synes, det er rigtig spændende. og især, hvis det er en sjælden kvindefigur. Jeg glæder mig virkelig, til de skriver til mig, siger han.