I en hatteæske blev et danefæ i sommer indleveret til Nationalmuseet. I hatteæsken lå et menneskekranie, der har ligget i mosen Horreby Lyng på Falster i 2250 år. Men siden 1940, hvor det blev fundet, har det været i privateje. Nu har museumsinspektør Peter Vang Petersen erklæret det for danefæ.
Han betegner fundet som usædvanligt og vigtigt.
- Under Anden Verdenskrig fandt tørvearbejdere adskillige menneskekranier og menneskeskeletter, når de gravede tørv i moserne, men det var langt fra alle fundene, der blev givet videre til politiet eller til museumsfolk. Det er derfor vigtigt, at de spændende rester af et oldtidsmenneske ender på et museum, hvor det rettelig hører hjemme, siger Peter Vang Petersen.
Kraniet var et arvestykke
Kraniet blev fundet af Preben Verner Davidsen i maj 1940, og det var finderens søn, Alex Davidsen, som i sommer bragte kraniet til Nationalmuseet i en hatteæske.
- Min far var cyklet ud i mosen, hvor han plejede at studere planter og fange sommerfugle, og der fandt han kraniet liggende gravet op. Kæben manglede, men en uge senere lykkedes det ham at finde den også, siger Alex Davidsen.
Han arvede kraniet, da hans far døde, og han valgte kort tid efter at aflevere det til Nationalmuseet.
Har du skeletter i skabet?
Nationalmuseet opfordrer alle, der har et kranium eller skeletdele liggende, til at indlevere det.
- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at folk rundt omkring i landet stadig har fund fra moserne liggende, så hvis nogen har et kranium for meget eller har skeletter i skabene, så vil jeg eller mine kollegaer på lokalmuseerne meget gerne se dem, siger Peter Vang Petersen.
Han forklarer, at man kan kende skeletter fra moser på, at de er brune eller grå i farven. De er ikke hvidlige, som knogler der har ligget i jorden.
Peter Vang Petersen slår fast, at det aldrig er for sent, og kraniet fra Horreby Lyng viser, at selv mange år efter kan et fund fortælle nyt om fortiden. Menneskefund fra oldtiden er danefæ, og derfor udløser det en danefædusør. Der venter således Alex Davidsen en pæn dusør for kraniet fra Horreby Lyng.
Mosevandet bevarer fundene
Kraniet er blevet undersøgt på Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Det stammer fra et syv- til otteårigt barn. Der er hverken tegn på sygdom eller spor af vold, som kan afsløre dødsårsagen.
Der er fundet mere end 500 moselig og skeletter i danske moser, og fra Lolland-Falster kendes flere fund. I 1944 dukkede otte menneskekranier op i Kartofte Mose ved Sakskøbing, og for 175 år siden fandt man et påklædt moselig ved Corselitze på Falster. Og der dukker stadig menneskeknogler op i danske moser.
Barnetræl er blevet ofret
De mange moselig, der bliver fundet kan være havnet der af forskellige årsager. Nogle er ofre for banale ulykker, andre er smidt i mosen som straf, mens mange tydeligvis er ofret, forklarer Peter Vang Petersen, og han afviser ikke, at barnet fra Horreby Lyng kan være et offer.
- Det kan virke meget barbarisk på moderne mennesker, men barnet kan meget vel have været en barnetræl og som sådan ikke opfattet som et menneske, men en ting man sendte over i en anden verden for at tjene en afdød fornem kvinde eller mand, fortæller Peter Vang Petersen.