Onsdag falder dommen i stor hjemmerøversag: Bevisernes styrke bliver afgørende

Den 4. november 2017 er en dato, som er mejslet fast i Jytte Hansens bevidsthed.

To mænd brød ind i hendes og ægtemandens hjem i Kirke Saaby, og de overfaldt både ægteparret og to hjemmehjælpere i huset. Gerningsmændene truede med at slå dem ihjel, de slog en af hjemmehjælperne i ansigtet med en aflang metalgenstand, og alle fire blev bundet, inden gerningsmændene stak af med guldsmykker og dankort.

- Jeg synes, det har ødelagt meget for os. Min mand har mareridt hver dag, og vi kan ikke så godt lide det nu her, hvor det er mørkt udenfor, har Jytte Hansen tidligere fortalt TV ØST.

Sådan har Margit Steffensen fra Nykøbing Falster det også på mange måder. Den 9. november 2016 blev hun og ægtemanden overfaldet i deres daværende hjem i Tingsted – ligeledes af to hjemmerøvere. Og for Ruth Bonde fra Dianalund er det den 20. juli 2017, der altid vil sidde fast i hende, for det var den dag, at to hjemmerøvere overfaldt hende og datteren i hjemmet og var så hårdhændede, at datteren var i livsfare.

Alle tre kvinder har i løbet af de sidste to en halv måned fortalt om de skelsættende datoer i den store retssag mod dem, som, anklagemyndigheden mener, står bag hjemmerøverierne. Og i dag tager retten stilling til, om de seks tiltalte er skyldige i ikke bare de tre, men 26 hjemmerøverier samt en lang række indbrud.

45 forhold i sagen

På anklagebænken sidder seks kroatiske statsborgere, hvoraf de fem består af en mor, far og tre sønner fra samme familie, og den sidste er en bekendt af familien.

Familien kom til Danmark i oktober 2015, og det er anklagemyndighedens påstand, at de bevægede sig ud på en kriminel løbebane kort tid derefter. Det første forhold i anklageskriftet er et indbrud begået den 29. november samme år, og der er hele 45 forhold i hele sagen.

Anklagemyndigheden mener, at det især var familiens to ældste sønner på 23 og 20 år, der udførte hjemmerøverierne, mens forældrene var med til at planlægge dem. Det er de fire, der er tiltalt i langt de fleste forhold, mens den 19-årige lillebror og vennen er tiltalt i ganske få forhold.

Forsvarer: Beviserne er ikke stærke nok

Anklageren har i sin bevisførelse lagt vægt på DNA-spor, fotokonfrontationer og vidneforklaringer, sålaftryk fundet i og omkring ofrenes hjem, nummerpladegenkendelser, teleoplysninger og aflytning af telefonsamtaler mellem den 20-årige bror og hans forældre, da den 23-årige bror var blevet anholdt.

Men generelt er beviserne mod familien ikke stærke nok til at dømme dem, sagde den 23-åriges forsvarer, Martin Andersen, til TV ØST i sidste uge.

- Der er ingen direkte beviser, der knytter min klient til gerningsstederne. Det er det korte af det lange. Hans DNA er ikke fundet derude, hans sålaftryk er ikke fundet derude, og der er ikke nogen vidner, der kan genkende ham, sagde han og understregede, at der kun var sekundære beviser mod hans klient – for eksempel teleoplysninger, som måske siger, at den 23-åriges telefon var tæt ved et gerningssted, men som ikke beviser, at han også selv var det.

Heller ikke en lang række stjålne genstande, som er fundet i de tiltaltes fælles hjem i Guldborg på Falster, beviser, at familien begik de mange hjemmerøverier, mener Martin Andersen. Den 23-årige har nemlig forklaret, at han fik tingene fra sin ven Adrian og solgte dem videre.

- Han har erkendt hæleri, og han har en lang række koster, som formentlig var ude fra stederne. Men det var bare ikke ham selv, der hentede dem, sagde forsvareren.

Anklager: Utroværdig forklaring

Men anklager Susanne Bluhm finder ikke de tiltaltes forklaringer troværdige, og hun køber heller ikke, at beviserne ikke er stærke nok. Blandt andet fremhævede hun i sin procedure i sidste uge, at der blev fundet stjålne genstande fra 21 ud af 26 hjemmerøverier og 11 ud af 12 indbrud i den tiltalte families hjem.

- Det, der gør sagen særlig, er, at der er tale om mange personer, der bor i samme hus, og hvor der er fundet koster fra røverierne i samtlige rum. Samme personer har adgang til samme bil, telefonerne bliver brugt af forskellige personer, der er ikke klar opdeling om, hvis tøj og sko der er hvis, og der er visse lighedspunkter i deres DNA, fordi de er i familie. Det besværliggør at klarlægge, hvem der rent faktisk har været inde på gerningsstederne, sagde anklageren.

- Men der har været en fælles forståelse for, at det var sådan, man finansierede sine ting.

Susanne Bluhm fremhævede også et hjemmerøveri begået mod en ældre mand på Møn den 5. november 2017, fordi der blev fundet sålaftryk på gerningsstedet. Teknikernes undersøgelse har vist, at aftrykkene kan stamme fra sko, som politiet har fundet i de tiltaltes hjem.

Der må ikke være tvivl

Nu mangler så blot en afgørelse i sagen, og torsdag i sidste uge trak sagens seks nævninge og tre juridiske dommere sig tilbage for at nå frem til en kendelse.

Men inden det skete, gjorde især de seks forsvarere meget ud af at pointere, at nævningene skulle huske at tage stilling til bevismaterialet for hver enkel af de tiltalte i hvert enkelt af de 45 forhold. De måtte ikke forfalde til at fælde dom over den samlede pakke, hvis ikke beviserne rækker i alle forholdene, lød det.

- For at dømme en person skal der være stærke beviser. Det handler om ordentlighed og saglighed. Der skal være noget data, så der ikke er nogen tvivl om, at det her er gerningsmanden, sagde den 23-åriges forsvarer, Martin Andersen, i sin procedure.

Det forventes, at skyldsspørgsmålet bliver afgjort klokken 11. Hvis de tiltalte bliver kendt skyldige, skal anklageren og forsvarerne argumentere for, hvilken straf de skal have. Det er uvist, om den endelige dom falder onsdag eller torsdag.

Strafferammen for røveri af særlig grov beskaffenhed er op til ti års fængsel.