Påbud på vej - skal bremse massiv udlejning af kæmpesommerhuse

Byggeriet af ti gigantiske sommerhuse har udløst et oprør på Falster. Men nu er myndighederne på vej med påbud, der skal stoppe den massive udlejning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sommerhusejere i Marielyst har været på barrikaderne over udsigten til opførelsen af ti megasommerhuse på op til 375 kvadratmeter.

Men nu kan hjælpen være på vej til de vrede sommerhusejere. 

Efter 14 måneders granskning af konceptet bag de populære kæmpesommerhuse er Erhvervsstyrelsen nemlig på vej med en række påbud, der pålægger ejerne at skrue ned for de betydelige udlejningsaktiviteter.

Det skriver Politiken.

quote Vi forventer at kunne sende varsel om påbud inden for de næste uger

Erhvervsstyrelsen

Læs også
Beboere raser over planer om kæmpesommerhuse: - Det bliver forfærdeligt
Læs også
Beboere raser over planer om kæmpesommerhuse: - Det bliver forfærdeligt

Påbud kommer inden for de næste uger

Politiken har tidligere fortalt, at kæmpesommerhusenes økonomi er baseret på så massiv en udlejning, at det er svært foreneligt med den danske sommerhusregel. 

Den slår nemlig fast, at danske sommerhuse ikke må fungere som rene udlejningsmaskiner. De skal først og fremmest bruges af ejerne selv.

- Vi er fortsat i gang med at sagsbehandle klagesagerne, men vi forventer at kunne sende varsel om påbud inden for de næste uger i en række af de sager, hvor vi har vurderet, at der er sket erhvervsmæssig udlejning, skriver Erhvervsstyrelsen i et svar til Politiken.

Artiklen fortsætter under grafikken. 

Oprevet beboere i Marielyst Ferieby 

Projektet er i dén grad noget, der har skabt ballade i Marielyst Ferieby.

- Ti store megasommerhuse her midt i feriebyen er en katastrofe. Det er, fordi de er fortrinsvist til udlejning. Det vil sige, at 143 huse her, som er familiesommerhuse, hvoraf nogle udlejes nogle gange, vil så pludseligt møde 200-300 mennesker, som intet har med feriebyen at gøre, men som alene er her på weekendbasis eller en uge, og så er de væk igen, har Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen, tidligere fortalt til TV2 ØST.

quote 10 store megasommerhuse her midt i feriebyen er en katastrofe

Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen

Megasommerhuse
Læs også
SF går til minister om kæmpesommerhuse: - Vi vil have det stoppet
Megasommerhuse
Læs også
SF går til minister om kæmpesommerhuse: - Vi vil have det stoppet

Beboerne frygter blandt andet, at de store spritnye sommerhuse vil blive brugt til udlejning. Det vil tiltrække mange skiftende gæster, som vil forstyrre freden, blandt andet ved at holde fester. Samtidig frygter de, at det vil forringe huspriserne i området.

Huse overskrider lokalplans bestemmelser 

Ifølge planen kan de ti kæmpesommerhuse komme til at fylde mellem 242 og 375 kvadratmeter.

Det betyder, at de ikke overholder lokalplanens bestemmelser om den maksimale bebyggelsesprocent på 15 procent. Tilsammen udgør fire af husene nemlig en bebyggelsesprocent på 15,6 procent på en matrikel, mens de resterende huse kommer op på 20,7 på en anden matrikel. Derfor må de private, der har købt grundene, søge om dispensation fra lokalplanen.

Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde
Borgermøde i Marielyst Ferieby om kæmopesommerhuse
Læs også
Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde

Af den grund har Guldborgsund Kommune sendt projektet i partshøring, og ejerforeningen har allerede sendt høringssvar tilbage om deres utilfredshed med projektet.

Byrådet i Guldborgsund Kommune tager stilling til sagen på et byrådsmøde den 7. december.

Erhvervsstyrelse: Sommerhuslovens regler er restriktive

Guldborgsund Kommune har spurgt Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet om, hvordan de skal forholde sig til planerne om at bygge de sommerhuse i en størrelse mellem 242 og 375 kvadratmeter. Og svaret har givet sommerhusejerne grund til optimisme.

quote Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets rekreative arealer

Erhvervsstyrelsen

I en skrivelse til Guldborgsund Kommune skriver Erhvervsstyrelsen: 

- Hovedformålet med sommerhusloven er at hindre et øget pres på landets rekreative arealer, skriver Erhvervsstyrelsen og uddyber:

- Sommerhuslovens regler om udlejning har derfor til stadighed været administreret restriktivt for at sikre, at udlejning af ferieboliger ikke bliver et erhverv for ejerne.


Nyhedsoverblik