Påbud til sygehus er blevet ophævet med øjeblikkelig virkning

Styrelsen for Patientsikkerhed har ophævet et påbud til Ortopædkirurgisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag morgen starter godt for Ortopædkirurgisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus.

Det sker, da Styrelsen for Patientsikkerhed med øjeblikkelig virkning har ophævet det påbud, som afdelingen fik i februar 2019, det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Tilbage i februar vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at der ikke var tilstrækkelig fokus på behandling af patienters samlede sygdomsbillede under indlæggelsen.  

Nykøbing F. Sygehus
Læs også
Sygeplejerske forsøgte at slå fire patienter ihjel - nu kæmper sygehus med at forbedre sit rygte
Nykøbing F. Sygehus
Læs også
Sygeplejerske forsøgte at slå fire patienter ihjel - nu kæmper sygehus med at forbedre sit rygte

Påbuddet er nu blevet ophævet, da Styrelsen har konstateret, at Ortopædkirurgisk Afdeling har efterlevet det.

- Vi er glade for, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu er tilfreds. Vi har et ekstra øje på de multisyge patienter, som kræver en særlig opmærksomhed, også på en Ortopædkirurgisk Afdeling, udtaler vicedirektør Thomas Houe fra Sygehusledelsen i pressemeddelelsen.

Fik påbud under rutinebesøg

Ortopædkirurgisk Afdeling fik påbuddet under et rutinemæssigt tilsynsbesøg, hvor der var fokus på patienter med diabetes.

Under tilsynsbesøget besøgte Styrelsen også andre afdelinger på Nykøbing F. Sygehus. Her var der ingen eller kun mindre bemærkninger.


Nyhedsoverblik