Politiet: Skudepisode i Nykøbing Falster slutter her

Politiet vurderer, at der ikke vil være tale om gengældelse efter skyderiet i Nykøbing Falster natten til onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kort før klokken 04:00 blev en mand ramt af flere skud i benet i en lejlighed på Løyesgade i Nykøbing Falster.

Politiet efterforsker sagen som et banderelateret opgør, men tror ikke, at der vil ske yderligere i sagen.

- Det er vores helt klare vurdering, at der er tale om en enkeltstående hændelse, og vi vurderer faktisk også, at der ikke bliver tale om gengældelse i forlængelse af denne her hændelse, siger Kim Kliver, der er politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

Læs også
Mand er ramt af skud i muligt bandeopgør i Nykøbing Falster
Læs også
Mand er ramt af skud i muligt bandeopgør i Nykøbing Falster

 

Ikke relation til Næstved

Hvilke bander, der er tale om, ønsker politiet ikke at komme nærmere ind på. De afviser dog, at bandekonflikten, der tidligere har været i Næstved mellem Satudarah og Bandidos, er rykket til Nykøbing Falster.

- Vi har et klart billede af, hvordan det handler om - men det holder vi for os selv, siger Kim Kliver.

 

loeyesgade-skyderi-nykoebingfalster.jpg
Læs også
Her skete skudepisoden: Offer under bevogtning på sygehuset
loeyesgade-skyderi-nykoebingfalster.jpg
Læs også
Her skete skudepisoden: Offer under bevogtning på sygehuset

 

Ingen overraskelse

quote Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg var overrasket. Men det er jeg ikke

Kim Kliver

Skudepisoden i Nykøbing Falster natten til onsdag kommer ikke som en overraskelse for politiet.

- Hvis vi ser på det med kortere og længere historiske perspektiv, så er det sådan, at hvis der er stridigheder internt eller eksternt i miljøet, så er det måden, man afregner på. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg var overrasket - men det er jeg ikke, siger Kim Kliver.

Ifølge politiet peger undersøgelser på, at to-tre mænd tvang sig ind i lejligheden på Løyesgade og affyrrede skuddene. Efterfølgende stak de af til fods i retning mod banegården.

Den forurettede er udenfor livsfare.


Nyhedsoverblik