I de seneste måneder har man ved at køre en tur rundt på Lolland flere steder kunnet se enorme bunker af roer stablet op i hundrede meter lange rækker på markerne.
Synet er imponerende, men ikke usædvanligt. Det fortæller landmand Martin Justesen.
Han er landmand af fjerde generation på Blandshavegård, beliggende på Sydøstlolland, og ophavsmanden til flere af de enorme roekuler, som rækkerne kaldes på fagsprog.
Roekulerne stables op, hver eneste år, når roerne er taget op af jorden. Her ligger de opmagasineret, ind til sukkerfabrikken er klar til at aftage dem.
Skulle vi tage dem op nu, hvor det er vådt og klamt, ville vi smadre markerne
- Roerne bliver taget op i perioden fra slut september/start oktober og indtil 1. december, imens fabrikken oparbejder roer fra slut september/start oktober til cirka slut januar, forklarer Martin Justesen.
Perioden fra høst-start, til sukkerfabrikken tager dampen af kedlerne sidst i januar, kaldes for roekampagnen.
- Man tager roerne op på det tidspunkt (i efteråret, red.), fordi førerret i marken er godt. Skulle vi tage dem op nu, hvor det er vådt og klamt, ville vi smadre markerne med de store maskiner, der tager roerne op.
Roer har – som så mange andre steder på Sydhavsøerne – også på Blandshavegård været en vigtig afgrøde gennem generationer. Ud af gårdens 335 hektarer jord har der i den forgangne sæson stået roer på omkring hver fjerde hektarer, altså 82,5 hektarer med roer i alt.
Et af de helt åbenlyse beviser på, at roerne udgør en stor del af afgrøderne, finder man for tiden langs den lille Mallehavevej ved Kettinge.
- Roekulen er 420 meter lang, fortæller Martin Justesen, som anslår at den rummer 3.000 tons roer.
- Udbyttet gjorde, at der var mere, end vi havde regnet med.
Artiklen fortsætter under videoen
Roerne sættes som små frø på blot et par millimeters størrelse i det tidlige forår. Når roerne hales op i efteråret og den tidlige vinter vejer de omkring tre kilo.
- Roesæsonen startede ikke optimal, i og med at april måned var kold. Vi såede roer fra 2. april til 15. april, og vi blev afbrudt af vind og vejr – især regn, forklarer landmanden.
Siden gik der skadedyr i roerne, som dog genvandt fodfæstet, da der kom sol og regn i de rette mængder og til rette tid.
- Generelt set har høsten været fin – og vi høster nogle fine udbytter, konstaterer Martin Justesen.
Gennem de seneste 20 år er der sket en enorm udvikling inden for roedyrkning og ikke mindst, når roerne skal hives op af jorden igen.
Tonsvis af sukker
For at hive roerne op til den 420 meter lange roekule har der kørt i alt fire mand i toholdsskift i samlet 36 timer.
Her bliver de forarbejdet til sukker i din og min kaffe og kage
- Der har været en vanvittig udvikling inden for de sidste 20 år, efter der kom selvkørende roeoptagere. De kan tage cirka en hektar i timen, når de kører og marken deromme er 36 hektarer. Førhen tog man to rækker ad gangen – der kunne den samme mark have taget en uge, siger Martin Justesen.
24. januar er det Martin Justesens tur til at levere roer til Nakskov Sukkerfabrik:
- Her bliver de forarbejdet til sukker i din og min kaffe og kage, forklarer landmanden og tilføjer:
- I bund og grund bliver alt i roen brugt. Cirka 16-18 procent af selve roen er sukker, som er det, vi kender – men roerne bliver snittet op og forarbejdet til blandt foder til køer og til brug i biogasanlæg.
Det svarer til, at roekulen ved Mallehavevej vil række til at lave omtrent 500 tons sukker.
Nakskov Sukkerfabrik kunne tidligere på måneden fortælle, at årets roekampagne har budt på særlig mange kæmperoer, hvilket har drillet maskineriet på sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster og Nakskov.