Seks personer anholdt efter knivoverfald

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har torsdag eftermiddag anholdt yderligere tre personer, efter en 39-årig mand blev stukket med kniv i ryggen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er i alt seks blevet anholdt, efter politiet natten til torsdag rykkede ud til en lejlighed på Østre Allé i det centrale Nykøbing Falster.

Det oplyser Bo von Würden, politikommissær ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

Kort efter anholdt politiet tre unge og sigtede dem for drabsforsøg.

Nu har politiet anholdt yderligere tre mænd og sigtet dem for drabsforsøg. To af mændene på henholdsvis 19 og 43 år bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør, mens politiet stadig er ved at tage stilling til, hvorvidt den 19-årige mand skal fremstilles. 

Den 39-årige mand, der blev stukket med kniv, er indlagt på sygehuset, men udenfor livsfare.

Om de anholdte:

  • Mand på 17

  • Kvinde på 22

  • Mand på 22

  • Mand på 19

  • Mand på 43

  • Mand på 20

Kun én varetægtsfængslet

De tre unge, der blev anholdt i nat, skulle fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing Falster torsdag klokken 14. 

Dog blev den 17-årige mand inden da løsladt igen, da politiet vurderede, at mistankegrundlaget ikke var stærkt nok til at han kunne blive varetægtsfængslet. 

Læs også
Stukket ned af tre unge i lejlighed
Læs også
Stukket ned af tre unge i lejlighed

De to andre blev alligevel fremstillet. Det var dog kun den 22-årige mand, der endte med at blive varetægtsfængslet frem til 29. april. 

Bo von Würden forklarer, at kvinden afgav en forklaring, der gjorde, at mistankegrundlaget mod hende ikke var stærkt nok. Derfor blev hun løsladt. 

Både den 17-årige mand og 22-årige kvinde er dog begge fortsat sigtet for drabsforsøg. 

Det 39-årige offer er indlagt på sygehuset, men udenfor livsfare.

En 39-årig mand blev stukket ned i en lejlighed på Østre Allé i Nykøbing Falster.
En 39-årig mand blev stukket ned i en lejlighed på Østre Allé i Nykøbing Falster. Foto: Jan Schmidt - XDmedia

Kender hinanden 

Der er derfor på nuværende tidspunkt seks anholdte og sigtede for forsøg på manddrab. 

Bo von Würden vurderer, at det er mange i én sag

- Der er nogle afhøringer, der gør, at vi mistænker, at der har været flere mennesker om det. Deres roller er vi ved at afdække. De har haft forskellige roller, og det er også derfor, at nogle er blevet løsladt igen, siger han. 

Han kan også bekræfte, at alle personerne kender hinanden, men det er på nuværende tidspunkt svært at afdække den præcise relation. 

Politiet har tidligere sagt, at en kontrovers har fundet sted mellem parterne.  


Nyhedsoverblik