Trods sol og sommerstemning er der markant færre mennesker på Hesnæs Havn, end der var for et år siden.
Det er en meget ulykkelig situation
Den lille lystbådehavn på Nordøstfalster holder lukket for både hele sommeren, da stormfloden, som ramte den 20. oktober 2023, totalsmadrede havnen.
Her steg vandstanden 221 centimeter over normalen.
Molen blev oversvømmet og ødelagt, mens to flydebroer rev sig løs og skyllede op på land med flere totalskadede både.
Skader for mindst 20 millioner kroner
Det forventes at koste Hesnæs Havn mellem 20 og 25 millioner kroner at udbedre skaderne.
Men det har også været hårdt for indtægterne på havnens café og bageri, oplyser Patrick Thomsen, som er økonomichef i Falsters Kyst.
- Vi har budgetteret halvanden til to millioner kroner i tabt omsætning på, at bådene ikke kommer ind i år, siger han.
Ægteparret John og Karin Haspang har dog alligevel i bilen fundet vej til den hårdt trængte lystbådehavn for at støtte området.
- Da vi så, hvor hårdt det var gået udover havnen, så tænkte vi, at vi måtte tage herned og spise noget frokost, siger John Haspang og fortsætter:
- Vi vil nemlig gerne være med til at støtte det lidt. Det er jo privat, og så ved man godt, hvem der skal betale i sidste ende.
Et nyt problem dukker op i horisonten
Men det er langt fra den eneste havn, som er ramt af problemer efter stormfloden.
På landsplan fik 49 havne skader for et samlet beløb på 90 millioner kroner, oplyser Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).
Sådan fordelte skaderne sig på de 49 havne:
32 havne har haft skader for under en million kroner.
11 havne har haft skader for en til fem millioner kroner.
To havne har haft skader for fem til ti millioner kroner.
Fire havne har haft skader for over ti millioner kroner.
Kilde: Foreningen af Lystbådehavne i Danmark.
Og det er et stort problem for havnen, mener FLID's formand Bent Ole Jonsen.
- De står i den værste situation, fordi de ikke har været i stand til at samle kapital ind, og de får svært ved at skaffe den, hvis der ikke kommer gæster sejlende ind, siger han og tilføjer:
- Så det er en meget ulykkelig situation, siger han.
Hesnæs og fire andre havne er dog ifølge formanden hårdest ramt.
- Der er en håndfuld havne, som ikke åbner, og det er det største problem. Det næststørste problem er, at mange havne har brugt store dele af egenkapitalen på genopbygning, så de er økonomisk udfordrede, siger Bent Ole Jonsen.
Samtidig peger han på et andet problem for de danske havne.
Flere sejlere og særligt de udenlandske tror nemlig ifølge Bent Ole Jonsen, at de slet ikke kan lægge til i havnene.
- Den følgevirkning, der har været af den relativt negative omtale gør, at mange frygter, der ikke er plads.
- Men der er relativt få, som ikke åbner. Det vil sige, at stort set alle kan få en plads, siger han.
Frygter for efterårets storme
Syd for Stevns Klint ligger Rødvig Havn, som også blev hårdt ramt af stormfloden.
Store dele af havnen er blevet genopbygget med blandt andet nye pæle og en ny bådebro.
Siden stormfloden har havnen faktisk præsteret at genopbygge deres kapacitet fuldt ud.
Men alligevel har havnen oplevet en nedgang på 25 procent.
Årsagen skal netop findes blandt de sejlende turister, særligt fra Tyskland, der ikke tror, det er muligt at besøge Rødvig Havn.
- Jeg får omkring fem-seks opkald om dagen, og det er primært fra tyskere, siger formanden for Rødvig Havn, Kristian Olsen.
Tilbage i Hesnæs Havn håber økonomichef Patrick Thomsen på sommerturister fra landsiden.
Han frygter dog for det kommende efterårsvejr, for som han siger:
- Vi ved jo ikke, om der rammer en ny stormflod til efteråret, og molen er gået så meget i stykker, at der skal mindre vind og vejr til at vandet kommer op igen.