De to søstre Sasha og Channe Bech Pedersen træner i disse dage til et kvalifikationsstævne, der løber af stablen på søndag i Helsingør.
Det sker på Klimagårdens Rideskole i Sakskøbing, der ejes af de to søstres forældre.
- Vi træner i "Trec", der er en ny disciplin indenfor ridning, der lige er kommet til Danmark. Det er forhindringsløb, hvor man blandt andet rider under vasketøj og over bomme, fortæller Sasha Bech Pedersen.
Søstrene håber på, at kunne kvalificere sig til landsfinalen sidst i juni i Århus.
Sasha Bech Pedersen har indsendt videoen nedenfor, hvor der på de to første klip ses Channe Bech Pedersen på hendes hest "Jitterbug". På det sidste klip er det Sasha Bech Pedersen på sin hest "Brødrene Olsen".
- Navnet "Brødrene Olsen" har den fået, fordi den blev født i 2000, da Brødrene Olsen vandt Eurovisionens Melodi Grand Prix.