Stor politiaktion på Falster: Politi slår til mod rockerfest

Store politistyrker rykkede lørdag aften ud på Falster, hvor medlemmer af rockergruppen Satudarah holdt fest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet var massivt tilstede ved en bygning nær landsbyen Egebjerg på Sydfalster lørdag aften, hvor rockergruppen Satudarah holdt fest.

- I bygningen holdt Satudarah forfest, før de alle tog på Døllefjelle-Musse Marked, oplyser politiets vagtchef, Bo Georg Petersen.

Hele arrangementet forløb roligt, og politiet gjorde ikke ulovlige fund ved festen, oplyser de.

Til aktionen medvirkede beredskabsstyrelsen også. De opstillede et telt til politifolkene og opsatte lys på stedet.

satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah
satudarah_mc_northside.jpg
Læs også
Det ved vi om rockerklubben Satudarah

Involveret i flere konflikter

Satudarah har den seneste tid været involveret i både en konflikt på Sydsjælland mod Bandidos og på sydhavsøerne, hvor de har været oppe imod grupperingen Mongols.

Gruppen blev i januar sat ud af den tidligere tømmerhandel i Idestrup efter længere tids frygt for rockerne blandt borgerne i den lille by.

Satudarah MC er en rockergruppe etableret i den hollandske by Moordrecht i 1990. Satudarah har 44 afdelinger over hele Holland, og afdelinger i Belgien, Spanien, Indonesien, Malaysia, Norge, Danmark, Sverige og Tyskland.


Nyhedsoverblik