Store forventninger til ny direktion – skal føre revyen ind i fremtiden

I over 100 år har sommeren budt på revy i Nykøbing Falster. Nu har en ny duo sat sig for bordenden i direktionslokalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nykøbing F. Revyen har fået ny direktion. Efter 28 år har Nykøbing F. Revyens far, Flemming Krøll, trukket sig tilbage, og han har overladt ansvaret til kapelmester Mikey Pless og skuespiller Pernille Schrøder.

Mickey Pless har været kapelmester på revyen siden 2015, og det er 10. gang Pernille Schrøder medvirker. Men selvom de er garvede i revyen, så var de stadig spændte inden den første forpremiere denne tirsdag. 

Nykøbing F Revyen
Læs også
Nykøbing F. Revyen hædret til prisuddeling
Nykøbing F Revyen
Læs også
Nykøbing F. Revyen hædret til prisuddeling

- Det er vores første sæson og derfor har vi også lidt mere på spil jo. Fordi nu skal vi vise at vi godt kan klare det uden overskægget, så vi er da spændte selvfølgelig er vi det, siger Mikey Pless.

- Den er skarp

Der er premiere på Nykøbing Falster revyen på torsdag men allerede tirsdag var der forpremiere, og publikum tog da også godt imod revyen, som fik rosende ord med på vejen.

- Jeg synes, den er rigtig, rigtig godt. Jeg ser det som en af de bedste, jeg har set i mange år, det synes jeg faktisk. Den er skarp, der er meget politik i den, og det kan jeg faktisk godt lide, sagde Alfred Jensen fra Maribo.

Artiklen fortsætter under billedet.

Alfred Jensen, Maribo.
Alfred Jensen, Maribo. Foto: Arkivfoto

Hans kone, Tove Jensen, var også glad for revyen.  

- Jeg synes, den var fremragende, der er mange rigtig gode numre, sagde hun.

- Vi vender tilbage igen en anden gang, sagde Tove Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tove Jensen, Maribo.
Tove Jensen, Maribo. Foto: Arkivfoto

Også Hans Hovmand fra Sundby var godt underholdt af revyen.

- Den var faktisk rigtig god. Der var lidt halvfrække numre indimellem, men det skal der være, det vil vi have, ellers er den jo kedelig, sagde han.

Flemming Krøll er stadig med i kulissen

Sidste år takkede Flemming Krøll af efter 28 år i spidsen for Nykøbing Falster Revyen, og fremover er det den ny ledelse, der tegner butikken, Mickey Pless som direktør med ansvar for det administrative, og Pernille Schrøder som kunstnerisk leder.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hans Hovmand fra Sundby.
Hans Hovmand fra Sundby. Foto: Arkivfoto

Men Flemming Krøll er stadig en del af Nykøbing Falster revyen. De næste tre år er en slags overgangsforretning, hvor Mickey Pless og Pernille Schrøder kan trække på Flemming Krølls erfaring, og det har de allrede gjort.

- Han har blandet sig en tre-fire steder i revyen. Det har været fordi, som han kalder det, at han sidder og ser vores gennemspilninger som publikums mand. Så han blander sig kun, hvis der er noget, han faktisk ikke forstår. Man kan jo godt nogle gange komme til at gå rundt og have fundet en formulering, som egentlig er mærkelig eller kan misforstås, fortæller Pernille Schrøder.

35236976_10214752223374361_8768938130133745664_o.jpg
Læs også
Se billederne: De kendte gæstede Nykøbing F. Revyen
35236976_10214752223374361_8768938130133745664_o.jpg
Læs også
Se billederne: De kendte gæstede Nykøbing F. Revyen

Med på holdet ved dette års revy er blandt andet skuespilleren Rasmus Krogsgaard, der mener at den nye direktions-duo er de helt rigtige til at føre Nykøbing F. Revyen ind i fremtiden.

- Mine forventninger er, at revyen bliver ført videre i den gode gamle ånd og med den passende portion fornyelse, der skal komme hvert år, siger han.

- Man skal jo tage de folk i hånden, der er vant til at komme her og som nogenlunde ved, hvad for en stil, her bliver kørt. Og så skal man samtidig også følge med tiden og få de nye generationer med, og det er jeg sikker på, at Pernille og Mikey har et godt øje for, siger Rasmus Krogsgaard. 

Nykøbing F. Revyen spiller frem til den 25. august. 

 
  Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Nyhedsoverblik