En privat detektorfører gjorde i sidste uge en opdagelse, der skulle vise sig at være et enestående fund, midt på en mark nær Nørre Vedby på Falster.
Et kobberkar i hel tilstand som formentlig kan dateres tilbage til 1600-tallet.
TV2 ØST var med, da arkæologerne fra Museum Lolland-Falster gik i gang med at grave karret op. Det samme var Leif Plith Lauritsen, der er middelalderarkæolog ved Museum Lolland-Falster.
- Det er helt vildt. Jeg har ikke oplevet det før i de 20 år, jeg har været på museet, fortæller han begejstret.
Som at score et mål
Ifølge arkæologen er der en del fund på Lolland-Falster, som bliver opdaget af folk, der går med deres metaldetektorer. Det er også tilfældet her.
Karret blev nemlig fundet af Thomas Nannberg fra Orehoved, der jævnligt går en tur med sin metaldetektor.
Først var han ikke helt klar over, hvad det var, der slog ud.
- Det var meget svagt. Jeg troede først, det var et plovskær. Det er jo det, man plejer at finde, når det er sådan et højt tal. Den lå på 90-99. Så plejer det at være jern, men det var det så ikke, fortæller han.
Det, at vi finder et skattefund af den her karakter, er meget sjældent
Thomas Nannberg begyndte selv at grave objektet ud, men da det gik op for ham, at det ikke var et helt normalt fund, overlod han det til de fagprofessionelle.
- Jeg brugte en håndskovl, så jeg lå og lavede sådan et lille rundt hul, og så fangede jeg bare kanten dernede, og så gravede jeg lidt rundt og tænkte, den skal jeg nok lade ligge. Så dækkede jeg hullet til og ringede til museet dagen efter og snakkede med landmanden, fortæller han.
Den garvede metaldetektorfører er selv ret begejstret over sit fund.
- Jeg har fundet mange småting, mange mønter, men ikke sådan en stor, flot ting. Så jeg blev da glad. Det er lige som at score et mål, siger han.
En forsvundet skat
Arkæologerne fra Museum Lolland-Falster kom hurtigt ud til Thomas Nannbergs findested og begyndte at grave karret op.
På sidelinjen stod flere tilskuere. Blandt andet Thomas Nannberg og Leif Plith Lauritsen.
- Jeg skal se, hvordan den ser ud. Jeg skal have nogle billeder af den, for det er sgu sjældent, man hiver dem op. Mange gange er det sådan nogle småstumper, vi finder, hvor ploven har været igennem, siger Thomas Nannberg.
Leif Plith Lauritsen kunne i ventetiden under udgravningen bidrage med sin arkæologihistoriske viden.
- Det er en gryde eller et kar, der er blevet gravet ret dybt ned, og der har formentlig været en eller anden form for rigdom i den, fortæller han og fortsætter:
- Det ser ud til lige nu, at den er blevet taget op. Hvis der har været en pengeskat i den, så har manden, der har gravet den ned, måske været ude at hente den og har af en eller anden grund ikke taget det her kar med op. Det kan også være, der er nogen, der har fundet ud af det og presset ham til at fortælle det og har taget pengene og er stukket af. Altså der er masser af drama i sådan en nedgravet skat her.
Ifølge ham er karret med stor sandsynlighed fra 1600-tallet.
- Vi kan måske binde det sammen med, at vi jo i 1658-1659 lå i krig med svenskerne, og der ved vi, at flere folk har gravet deres værdier ned, for at de ikke skulle tages af svenskerne, siger han.
Utrolig godt bevaret
Det var Anders Rasmussen, der er arkæolog ved Museum Lolland-Falster, som stod for udgravningen, og den blev foretaget med stor forsigtighed, så karret kom op uden at blive tilført nye skader.
- Vi har fritlagt siderne af den, og så har vi undersøgt indholdet inde i midten for lige at se, om der skulle være noget indeni, der var særligt konserveringskrævende. Det har der så ikke været, og så i takt med at vi har fjernet jorden omkring karret, så havde vi jo en forhåbning om, at når vi fik gravet os godt ned, så ville det begynde at give sig, fortæller han og fortsætter:
- Det eneste, der ligesom kunne være en hindring for det, var, hvis der så stod ben på karret. De kunne godt have ageret som modhager ned i jorden.
Men der var ingen modhager, og foran publikum og rullende kamera kunne han trække karret, der måler cirka 45 centimeter i diameter, helt fri og løfte det over i en kasse, der var gjort klar til formålet.
- Det er jo så utrolig god bevaringsgrad, det her kar har, lød det fra Anders Rasmussen, da karret kom op.
Trækul kan bruges til at tidsbestemme
Karret er stort og dybt og har hanke på begge sider. Det viste sig, at der stadig er spor efter, at den har hængt over på bålstedet for mange, mange år siden.
- Der er brandmærker på, fra da den hang over ildstedet. Det er derfor, den slap så let. Den ser ud til at være i fin stand ellers, siger Leif Plith Lauritsen.
Man kan også se, hvordan karret er blevet udformet.
- Det er en gryde. der består af tre stykker kobber, som er sat sammen. Bundstykket er ligesom foldet op over siden, og så er den nittet sammen eller svejset sammen, fortæller Leif Plith Lauritsen.
Karret blev efterfølgende undersøgt nærmere. På undersiden er der spor af trækul, som ifølge Leif Plith Lauritsen også skal bruges til at bestemme alderen på fundet.
- Nu tager han (Anders Rasmussen, red.) en prøve af det der trækul, der har siddet på undersiden, og det er i håb om, at der er trækulsstykker, der er store nok til, at vi kan lave en kulstof14-prøve på det. Hvis den siger 1600 plus/minus 50 år, så er det den rigtige periode, vi har fået gættet på, siger han.
Uanset alderen er arkæologen ikke i tvivl om, at det her er et helt særligt fund.
- Det, at vi finder et skattefund af den her karakter, også selvom der ikke er nogen skat i, det er meget sjældent. Typisk finder man noget, der er pløjet i stykker, men her har vi altså selve karret, det har været gravet ned i. Det har jeg ikke været med til at finde hernede før, siger Leif Plith Lauritsen.