- Jeg elsker dem. De hjælper mig, når jeg er bange og de passer på mig. Jeg vil bare gerne bo hos Jacob og Maria.
12-årige Andreas fra Sakskøbing er ikke i tvivl om, hvor han helst vil bo. Det er tydeligt, når man spørger ham. Det er der bare ikke nogen fra Guldborgsund Kommune, der har gjort, fortæller han, da vi mødes med ham hjemme hos plejefamilien i Sakskøbing.
Andreas har boet hos sine plejeforældre Jacob og Maria Hansen, siden han var fem år gammel. Han var familiens første plejebarn, siden er to andre plejebørn kommet til.
- De her børn er ligesom vores biologiske børn. Vi tager dem med til fødselsdage, på ferier, på familiebesøg og ture. De vokser op her, de får omsorg og støtte og vi elsker dem, fortæller Maria og Jacob Hansen.
Plejefamilien i Sakskøbing er, ligesom alle andre plejefamilier, underlagt tilsyn. Og i tilsynspapirerne fra Tilsyn Øst kan man læse, at plejefamilien er yderst professionel, de er dygtige, og Andreas trives hos familien, hvor han føler sig tryg.
Det gør mig bange. Jeg har ikke lyst til at bo deroppe, jeg vil bare gerne bo her
En tvist med kommunen har dog resulteret i, at samarbejdet mellem kommune og plejeforældre er opsagt. Det betyder, at Andreas skal flytte væk fra det hus, han kalder hjem, og i stedet skal han bo på en institution i Næstved.
- Det gør mig bange. Jeg har ikke lyst til at bo deroppe, jeg vil bare gerne bo her, siger Andreas, mens han kigger ned i gulvet.
Lider af svær angst
Andreas kan ikke bo hos sine biologiske forældre, men det er dem, der har forældremyndigheden, da Andreas er frivilligt anbragt. De biologiske forældre har givet TV ØST lov til at se de papirer, de har i sagen, ligesom de har givet lov til at interviewe Andreas. TV ØST har dog valgt ikke at skrive drengens efternavn for ikke at udstille ham unødigt.
I Andreas' papirer kan man se, at Andreas er en normaltbegavet dreng, der dog lider af svær angst. Andreas er bange for mange ting, han er bange for at gå på toilettet og i bad alene, men han er velanbragt og i trivsel hos plejefamilien. Børnehus Sjælland, der har undersøgt Andreas, understreger, at han er en dreng, der har brug for tryghed, og det derfor er vigtigt, at han får lov til at blive boende hos Jacob og Maria Hansen.
Artiklen fortsætter under billederne.
Tvisten mellem kommunen og plejefamilien opstår, da kommunen i september fremsender en ny ansættelseskontrakt mellem dem og plejefamilien. Ifølge den nye kontrakt skal plejefamilien gå adskillige tusinde kroner ned i løn om måneden. I flere breve til kommunen skriver plejefamilien via en advokat, at de gerne vil fortsætte samarbejdet omkring Andreas, ligesom de er villige til at gå ned i løn - de vil bare gerne have en faglig begrundelse for lønnedgangen. En begrundelse, som plejeforældrene ikke føler, at de nogensinde har fået.
- Vores fokus er på Andreas. Det her handler ikke om løn. Og vi vil meget gerne samarbejde. Vi har bare spurgt kommunen adskillige gange, om de ikke kunne forklare os, hvorfor vi skulle gå ned i løn. Det har de tolket som en opsigelse af kontrakten fra vores side, fortæller Jacob Hansen i dag til TV ØST, og fortsætter:
Jeg synes, det er noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har været med til
- Fokus bør være på barnet. Det her er slet ikke i Andreas’ interesse. Alle papirer viser, at han trives her og at det er vigtigt, at han får lov til at blive.
TV ØST har forsøgt at få en kommentar fra Guldborgsund Kommune. Centerchef i kommunen, Lis Hamburger, skriver, at hun ikke vil deltage i et interview, eftersom vi har interviewet Andreas, hvilket, hun mener, er uetisk.
Plejeforældre skal køre Andreas væk
Plejefamilien og kommunen har siden september korresponderet om kontrakten. I breve fra kommunen til plejefamilien kan man se, at de betragter samarbejdet som ophørt. Men det kommer bag på Maria og Jacob Hansen.
- Vi har ikke sagt op. Tværtimod. Vi har hele tiden stukket hånden frem og inviteret til samarbejde, så længe vi kunne få en forklaring. Vi har heller ikke modtaget en opsigelse, og vi får jo stadig løn og også tilskud til Andreas’ kost og lommepenge, siger Maria Hansen.
Ikke desto mindre traf kommunen i fredags en beslutning for Andreas. Han skal flytte til en institution i Næstved og sige farvel til de plejeforældre, han har boet hos de seneste syv år. Flytningen skal ifølge kommunen ske dagen efter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er Maria og Jacob Hansen, der har fået ansvaret for at køre Andreas op til institutionen.
- Så det er os, der har været hans omsorgspersoner og givet ham støtte og kærlighed igennem størstedelen af hans liv, der pludselig skal køre ham væk mod hans vilje. Det er jo ikke en måde at skabe tryghed for. Det her kommer til at indlejre sig i hans hjerte og i hans hjerne i resten af hans liv. Han vil tænke, at de personer, der ville mig det så godt, endte med at sende mig væk. Jeg synes, det er noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har været med til, siger Maria Hansen.
Jeg ville bare sådan ønske, at de ville lade mig være i fred. Jeg ville ønske, at de gav op og lod mig bo her
- Jeg ville ønske, de ville lade mig være i fred
Plejeforældrene har dog alligevel forsøgt at køre Andreas til institutionen. Første gang ville han ikke med ud af bilen. I 40 minutter forsøgte de at overtale ham, derefter kørte de ham hjem igen. Søndag forsøgte de igen. Her lykkedes det at få den 12-årige dreng med ind på institutionen, men så ville han efterfølgende gerne hjem.
- Jeg gik kun med derind, fordi de lovede, at jeg måtte komme hjem igen. Jeg vil ikke bo der, siger Andreas.
- Andreas har været fuldstændigt rædselsslagen siden i fredags. Det er ubarmhjertigt. Han har sovet i vores seng de seneste tre dage. Han går rundt efter os som en hund i snor. Han vil ikke være alene, han vil heller ikke med ud at gå en tur, han vil bare være herinde i huset sammen med os hele tiden, fortæller Maria Hansen.
Kommunens sagsbehandlere mødte i dag op hos plejefamilien i Sakskøbing. De ville gerne have Andreas med og havde også politiet med ud på opgaven. Men de måtte køre igen med uforrettet sag. Andreas havde forskanset sig på sit værelse. Da kommunens folk var kørt, brød han grædende sammen i armene på sin plejemor.
- Jeg ville bare sådan ønske, at de ville lade mig være i fred. Jeg ville ønske, at de gav op og lod mig bo her, siger Andreas.