Det kan få store konsekvenser for Døllefjelde-Musse Marked, hvis den nye SVM-regering som et led i regeringsgrundlaget afskaffer store bededag som helligdag.
Sådan lyder vurderingen fra Per Hansen, der er formand for Døllefjelde-Musse Marked.
Vi har tidligere lavet en version af et reduceret marked, så vi har drejebogen klar
- Det vil få en stor økonomisk konsekvens i forhold til, at vores fredag vil blive indskrænket og være en kort dag for vores gæster, hvis de skal på arbejde, og mange vil måske ikke vælge at tage en dag på markedet, siger han.
Det kendte kræmmermarked, der ligger mellem Store Musse og Døllefjelde på Lolland, er siden 1980 blevet afholdt i Store Bededagsferien og tiltrækker flere end 100.000 mennesker, som ofte skaber lange bilkøer.
Netop på grund af bededagsferien afholdes kræmmermarkedet over fire dage, fra torsdag til søndag, i foråret, hvor store musikalske navne optræder torsdag.
Hvad er store bededag?
For mange er store bededag en forårsfridag, der altid ligger på den fjerde fredag efter påske.
Men dagen er faktisk ment som bønnens særlige dag, og den blev lovfæstet i 1689 af biskop Hans Bagger, der samlede flere bededage til en dag, store bededag.
Dengang var det forbudt at arbejde, fordi dagen skulle bruges til bøn og kirkegang.
Kilde: Kristendom.dk
Planen om at afskaffe helligdagen kom frem under præsentationen af regeringsgrundlaget, hvor fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) oplyser, at den nye regering planlægger at afskaffe en helligdag, fordi alle skal bidrage og arbejde lidt mere.
- Det bliver givetvis store bededag, siger Mette Frederiksen og uddyber:
- Hele idéen med det her er, at vi har behov for at finansiere nogle øgede forsvarsudgifter.
Mette Frederiksen kalder det relativt billigt sluppet.
Skal finansiere øgede forsvarsudgifter
I marts indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti en politisk aftale, der fik navnet Det Nationale Kompromis.
Aftalen, som blev indgået kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, betød ifølge Ritzau, at det skulle være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed blev løftet varigt til to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden udgangen af 2033.
De stigende udgifter til forsvar og sikkerhed skulle gradvist indfases gennem forsvarsforliget fra 2024. Allerede i år og næste år skulle der afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner hvert år.
Den 1. juni valgte et flertal af danskerne at afskaffe forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning, og af regeringsgrundlaget fremgår det, at det har givet nye muligheder.
Risikerer at ramme lokale foreninger
Hvis store bededag bliver afskaffet, risikerer Døllefjelde-Musse Marked at indskrænke sit program, hvor selve kræmmermarkedet blandt andet kan blive barberet ned til tre dage, og det kan i sidste ende få betydning for områdets foreningsliv.
- Hele det økonomiske grundlag og de midler, vi deler ud til det lokale foreningsliv, vil også blive påvirket i væsentlig grad, siger Per Hansen, som dog ikke kan sætte tal på de eventuelle konsekvenser.
Under coronapandemien i 2020 blev den frivillige stab bag Døllefjelde-Musse Marked tvunget til at aflyse markedet, mens staben året efter rykkede det til en weekend i september.
Derfor har Per Hansen og alle de andre frivillige allerede erfaringer med et kræmmermarked i mindre skala.
- Vi har tidligere lavet en version af et reduceret marked, så vi har drejebogen klar, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Per Hansen og frygter dermed ikke for markedets fremtid.
Kan give milliarder til statskassen
Det fremgår endnu ikke, hvor mange penge regeringen regner med, at der vil komme ud af finten med at afskaffe en helligdag.
Men store bededag har, som TV 2 også beskriver, tidligere været i skudlinjen flere gange. Senest havde Helle Thorning Schmidts S-R-SF-regering helligdagen oppe at vende i forbindelse med trepartsforhandlingerne i 2012.
Dengang forventede de, at en fridag mindre til landets lønmodtagere ville give to milliarder kroner mere til statskassen årligt.
Afskaffelsen får efter planen virkning fra 2024. Dermed kan Danmarkshistoriens sidste store bededag blive den 5. maj næste år.