Onsdag offentliggjorde Herlufsholm Skole antallet af sager om krænkelser, hvor skolen har sanktioneret elever for det, og også antallet af henvendelser på den whistleblowerordning, som skolen oprettede digitalt for omtrent en måned siden.
Fra 2016 til 2022 har skolen sanktioneret elever i 13 sager om krænkelser.
Tim Petersen, der er direktør for Herlufsholm Skole, fortæller, at skolen har valgt at offentliggøre tallene for at imødekomme den store opmærksomhed, der har været på krænkelser på Herlufsholm, siden TV 2 bragte dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder' tilbage i maj.
Det kan godt være svært at være kostelev på Herlufsholm og blive dømt som sladrehank
- Vi har valgt at offentliggøre de her tal nu, fordi der har været meget opmærksomhed på netop omfanget af de her hændelser på Herlufsholm. Vi vil gerne vise åbenhed, og vi vil også gerne fremlægge de her tal, siger han og fortsætter:
Ingen at sammenligne med
Tim Petersen vil ikke forholde sig til, om tallene er mange eller få.
- Vi er den eneste skole, der har lagt tal ud omkring det her, så vi har ikke noget benchmark. Vi ved ikke, hvad niveauet er andre steder, og jeg kan kun sige, at her hos os er hver eneste sag en sag for meget. Vi bestræber os jo på, at det her ikke skal forekomme, og vi bestræber os på, at der skal være den bedste trivsel for vores elever på Herlufsholm, siger han.
Gennem whistleblowerordningen er der kommet fem henvendelser, som gælder hændelser, der er sket fra 1987 til 2022.
- Der er gået en måned siden vi oprettede vores digitale whistleblowerordning, og nu har vi fået de her tal ind, og så mener vi, at vi har et bedre fundament til at kunne få ud og fortælle offentligheden omkring omfanget af hændelser på Herlufsholm.
Whistleblowerordningen bliver ifølge Tim Petersen holdt åben, og de henvendelser, der kommer, bliver ligesom de fem første håndteret i samarbejde med Kammeradvokaten.
Af de fem henvendelser på whistleblowerordningen er to afsluttet efter dialog med den pågældende, mens to andre er gået videre til en ekstern samarbejdspartner, som sørger for at finde den rette hjælp. En af henvendelserne er blevet henlagt, fordi vedkommende ikke efterfølgende har svaret på skolens henvendelser.
Tim Petersen vil ikke vurdere, om de fem sager på en 35 år lang periode er retvisende for det, der er foregået på Herlufsholm.
- Jeg vil sige, vi er frygtelig kede af, at der er fem, der har oplevet det, og vi er også kede af, at vi har måtte sanktionere de her 13, hvor man jo skulle have ønsket, at det ikke var kommet dertil. At man undervejs havde opfanget det eller havde formået at sikre, at det ikke havde eskaleret til det her, siger Tim Petersen.
Vil bryde med tavshedskultur
Både i dokumentaren og i den efterfølgende debat om mobning og krænkelser på Herlufsholm har det været nævnt, at der har været en tavshedskultur på skolen. Tim Petersen mener ikke, at antallet af henvendelser i whistleblowerordningen er udtryk for, at der er forbehold for at dele sin historie.
- Det synes jeg ikke. Fire ud af de fem har valgt ikke at være anonyme, så det vidner jo om det modsatte, og så er der også andre kanaler, hvor man kan henvende sig, hvis man føler, at man ikke kan henvende sig til Herlufsholm, siger han.
Tim Petersen henviser til, at man udover Herlufsholms whistleblowerordning kan henvende sig til politiet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet samt en uvildig advokatundersøgelse.
Er der et mørketal af krænkelser, som vi aldrig får kendskab til?
- Det kan jeg ikke svare på. Jeg vil jo håbe, at med alle de kanaler, vi nu har, hvor man kan melde ind, at vi en gang for alle får brudt med det, der er blevet nævnt som en tavshedskultur og mørketal. Man kan melde anonymt ind, også via kanaler, der ikke har noget med Herlufsholm at gøre, så jeg tænker, at hvis der er nogen, der har oplevet noget, så har de i hvert fald nu mulighed for at kunne melde det, siger han og tilføjer:
- Jeg tror ikke, der er nogen skole i Danmark i øjeblikket, der har så meget opmærksomhed på det her, som vi har. Så hvis man ligger inde med noget, vil jeg da opfordre til, at man kommer med det, så vi kan tage hånd om det, yde den støtte, der skal til, men også blive klogere, siger han.
Ikke sladrehank, men herlovianer
Tim Petersen anerkender, at det kan være svært for tidligere og nuværende elever at stå frem med historier om mobning og krænkelser, men det vil Herlufsholm gerne gøre op med, forsikrer han.
- Det kan godt være svært at være kostelev på Herlufsholm og blive dømt som sladrehank. Det er noget af det, der virkelig skal ryddes op i nu. At der er nogle ting, vi skal være meget tydelige omkring over for vores elever og fortælle dem, at de ting skal simpelthen rapporteres ind, og hvis man gør det, er man altså ikke en sladrehank, men en herlovianer, siger han og uddyber:
- På den måde hjælper man sine kammerater, men man hjælper altså også den anden, fordi hvis vedkommende får lov til at gøre det der, så ender det med at vedkommende bliver smidt ud, og det er jo ikke i nogens interesse.
Netop udsmidning er en af de sanktioner, som Herlufsholm har benyttet sig af i nogle af de 13 sager om krænkelser. Andre har fået en skriftlig advarsel og en kortere tur hjem på "en tænker".
Tim Petersen vil ikke uddybe, hvor mange af de forskellige sanktioner, skolen har brugt i de 13 tilfælde, men han fortæller, at de alle har været i spil.
Håber på færre sanktioner
Ifølge Tim Petersen er alle nuværende elever og kommende elever blevet gjort opmærksom på, at whistleblowerordningen findes og kan bruges, hvis man oplever noget grænseoverskridende på skolen.
Tidligere har man også kunnet aflevere en henvendelse fysisk i en postkasse på skolen, men ordningen er nu altså blevet gjort digital og er dermed endnu nemmere at benytte sig af anonymt.
Direktøren kan ikke vurdere, om antallet af sanktioner havde været højere end de 13, hvis der havde været samme opmærksomhed på mobning og krænkelser tidligere. Men han tror, at det vil gøre en forskel fremover.
- Jeg håber og tror, at vi frem over kommer til at have et lavere tal sanktioner, end dem vi ser her, fordi vi sætter en masse initiativer i gang nu, hvor vi på et meget tidligere tidspunkt får opfanget de her signaler, så det ikke når at udvikle sig til et niveau, hvor vi bliver nødt til at sanktionere hårdt, siger han.
Fokus på trivsel og voksenkontakt
Tim Petersen tør dog ikke at love, at sanktioner for krænkelser helt bliver fortid.
- Jeg tror aldrig, vi kommer til at opleve, at vi ikke har hændelser på Herlufsholm, uanset hvor meget vi bestræber os på det eller har ambition om det, fordi vi har med unge mennesker at gøre, som er i gang med et forløb i deres liv, hvor de skal lære. Og en del af at lære er også, at man ind i mellem begår en fejl, og så skal der jo sanktionere for det, siger han.
Fremadrettet vil Herlufsholms fokus være på at sikre god trivsel blandt eleverne og komme mobning til livs, fortæller Tim Petersen.
- Vi laver indsatser, så vi kommer til at være styrket omkring elevtrivsel og voksenkontakt. Vi kommer til at arbejde med at nedbringe mobning og dårlige oplevelser på Herlufsholm. Det gør vi med en kombination af en masse tiltag, siger han og uddyber:
- Vi styrker blandt andet hele vores team omkring trivsel ved nu at have en decideret leder for det, og så har vi slået en stilling op til noget ekstra pædagogisk kontakt, som kommer til at arbejde sammen med vores elever ude på sovesalene, så det er tre personer, vi sætter ind med udelukkende i forhold til trivsel.