Ældre Sagen efter dom til hjemmehjælper: - Det er dybt tragisk

Sagen om den dømte hjemmehjælper i Tølløse kan svække pårørendes tillid til hjemmeplejen, mener Ældre Sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag blev en 46-årig hjemmehjælper idømt 2,5 års ubetinget fængsel efter at være blevet kendt skyldig i at have bedøvet en 86-årig kvinde, så hun kunne stjæle kontanter fra hende. 

quote Det kalder på nogle andre løsninger.

Marie Lilja Jensen, Chefkonsulent i Ældre Sagen

- Det er dybt tragisk, at der er nogen, der bliver udsat for at blive bedøvet og bestjålet. Det er ganske forfærdeligt, siger Marie Lilja Jensen, chefkonsulent i Ældre Sagen.

Desperate pårørende

Under gårsdagens afhøring blev der i retten vist videooptagelser, hvor den 86-årige kvindes pårørende havde optaget hjemmehjælperen, mens hun byttede rundt på piller, så den 86-årige fik sovepiller. 

Læs også
Kirsten fik stjålet flere tusinde af dømt hjemmehjælper: - Det er utilgiveligt
Læs også
Kirsten fik stjålet flere tusinde af dømt hjemmehjælper: - Det er utilgiveligt

- Det peger på, at der har været nogle pårørende, der har været desperate, og som måske har brugt det (videoovervågning, red.) som en sidste udvej, siger Marie Lilja Jensen til TV ØST

Men overvågning er ikke en holdbar løsning. At installere overvågningsudstyr, når der opstår bekymring hos pårørende, er ikke vejen frem.

quote Overvågning skaber utryghed og mistillid.

Marie Lilja Jensen, Chefkonsulent i Ældre Sagen

- Vi synes generelt, at overvågning skaber utryghed og mistillid. Der er jo ikke nogen, som synes, at det er særlig rart at blive overvåget på sit arbejde, siger hun og fortsætter:

- Det, at man er blevet overvåget, og det, at der er foregået et tyveri, er jo rigtig ærgerligt for tilliden. Overgreb og tyveri er forfærdeligt og skaber utryghed hos pårørende. Omvendt kan man sige, at det heller ikke er rimeligt, at personalet skal gå og være angst for at blive overvåget i deres arbejde, siger Marie Lilja Jensen.

Nye løsninger

Marie Lilja Jensen mener, at der skal gøres endnu mere for at forebygge sager som disse. 

da.jpg
Læs også
Hjemmehjælper bedøvede pensionist: - Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det
da.jpg
Læs også
Hjemmehjælper bedøvede pensionist: - Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det

- Det kalder på nogle andre løsninger, hvor man på et tidligere tidspunkt har en god dialog med pårørende, og at man som pårørende har et sted at gå hen, hvis der er noget, som man ikke er tryg ved, siger hun til TV ØST.

Kvinden har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.


Nyhedsoverblik