En 50-årig kvindelige bilist fik sammen med en 17-årig ung mand som medpassager sig noget af et chok, da hun søndag eftermiddag kom kørende ad Valdemar Sejsvej ved Tveje Merløse.
Pludselig blev bilens kølerhjelm ramt af toppen af et grantræ
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
En 51-årig mand fra Holbæk ville på sin private grund fælde et stort grantræ, som han havde sikret med forskellige reb, så træet ikke burde falde ud over offentlig vej.
Kørt væk i ambulance
Men en knude i rebet gik op, og han kunne ikke forhindre træet i at falde ud over Valdemar Sejrsvej et par hundrede meter nord for Omfartsvejen. Her ramte træet bilen med de to personer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der opstod ifølge politiet skader på bilen, og der blev tilkaldt en ambulance, som bragte kvinden og den unge mand til kontrol på skadestuen. De slap dog begge fysisk uskadte fra hændelsen, som de dog var noget chokerede over.
Politiet har nu optaget rapport om hændelsen for at få klarlagt, om den 51-årige mand kan drages strafferetligt til ansvar.