For tredje gang siden nytår er der risiko for højvande og oversvømmelser i Isefjorden, og ramme blandt andet Holbæk.
Det oplyser DMI, der varsler om risiko for farligt vejr.
Den forhøjede vandstand skulle komme mandag, og vandstanden ventes ud fra prognoserne at stige til mellem 110 og 145 centimeter over dagligt vande.
DMIs vagthavende meteorolog Steen Rasmussen understreger dog, at der er tale om et varsel, der bygger på en vejrudsigt, der stadig er lidt usikker.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ud over Isefjorden ser også Roskilde Fjord og de nordfynske kyster udsat for forhøjet vandstand mandag – ligesom vi så det den 2.-3. januar og 8.-9. januar.
Denne gang er det et lavtryk, der passerer Danmark med kulingvinde.
Det ventes at give kraftig blæst søndag og især mandag, hvor der ventes kuling i vores område.