En ung mand har mistet livet i forbindelse med et færdselsuheld på landevejen ved Tuse vest for Holbæk.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Her kørte lastbil og en personbil lørdag direkte mod hinanden i et frontalt sammenstød, hvorefter en 30-årig fører af personbilen mistede livet.
Af uforklarlige årsager kørte manden i personbilen over i modsatte vejbane, hvor han frontalt ramte ind i lastbilen
Episoden, der fandt sted kort før klokken 12.30, giver stadig store trafikale udfordringer i området, fordi vejen er spærret i begge retninger, mens lastbilen skal fjernes.
Derfor bliver bilister sendt ud på alternative ruter.
Der blev rekvireret en bilinspektør til stedet, som skal forsøge at klarlægge hændelsesforløbet ved trafikuheldet.
De pårørende er underrettet.