Efter længere tids uroligheder: Politiet opretter visitationszoner i Holbæk

Efter længere tid med uro i Holbæk opretter Midt- og Vestsjællands Politi visitationszoner i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet opretter nu visitationszoner i Holbæk.

Det sker efter flere uger med uroligheder i byen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Summen af mange bække små gør en stor å, og derfor har vi taget beslutning om at oprette visitationszoner, efter længere tids uroligheder i byen, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Vi er mere massivt til stede med patruljevogne i Holbæk, end vi nogensinde har været.

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi

- Hvis man som borger befinder sig inde i de zoner, uanset om man er til fods, til bil eller på cykel, så har politiet ret til at foretage visitationer af borgere og køretøjer for at lede efter våben, slagvåben og andre slags ting uden at man skal have en mistankegrundlag, som man normalt skal have, fortæller han.

De nye visitationszoner oprettes i indre by samt Vangkvarteret i Holbæk og er gældende fra dags dato til og med 31. oktober 2018.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ny visitationzone i indre by samt Vangkvarteret i Holbæk er gældende fra dags dato til og med 31. oktober 2018.
Ny visitationzone i indre by samt Vangkvarteret i Holbæk er gældende fra dags dato til og med 31. oktober 2018. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Da bægeret flød over

Oprettelsen af visitationszoner skyldes lang tids uroligheder i byen. Men bægeret flød over for politiet, efter en del uro i løbet af tirsdag.

Her blev flere personer anholdt, fordi politiet klokken 16.25 havde fået flere anmeldelser om, at flere personer blev jagtet af en gruppe på tre-fire personer ved Ahlgade og Lindevej. Personerne skulle angiveligt have været i besiddelse af både pistol og kniv.

Brand ved Bandidos i Holbæk
Læs også
Mørkklædte skikkelser kaster molotovcocktail mod rockerborg – politiet efterforsker sagen massivt
Brand ved Bandidos i Holbæk
Læs også
Mørkklædte skikkelser kaster molotovcocktail mod rockerborg – politiet efterforsker sagen massivt

Klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse om, at der var skudt med våben mod biler ved Dampmøllevej og Godsbanegården. Her fandt politiet biler med knuste ruder, men ingen tegn på skud.

Godt ti minutter senere fik politiet oplysninger om, at der var spottet en person med en pistollignende genstand i Vestergade. Ved hjælp af overvågningsbilleder kunne politiet identificere en mand fra Holbæk. I manden lejlighed var i alt fire mænd – inklusive ham selv, som alle blev anholdt for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Her oprettes visitationszoner

Indre by
Den nordlige grænse udgøres af Havnevej. Mod vest afgrænses området af Valdemar Sejrsvej, mens Jernbaneplads, Dampmøllevej og Kastanievej afgrænser zonen til Henriettevej. Den østlige afgrænsning af visitationszonen i indre by følger Borgm. N. E. Hansensvej, Carl Reffsvej, Meldahlsvej, Godthåbsvej og Borgmestergårdsvej.

Vangkvarteret
Mellem Vangkvarteret og indre by i Holbæk går Henriettevej og Roskildevej, som er inkluderet i visitationszonen, og som udgør den vestlige afgrænsning. Mod syd afgrænses zonen af Skagerakvej, og mod øst går afgrænsningen ved Vangkvarterernes naturlige afslutning. Den nordlige afgrænsning ved Vangkvarteret går ved Holbæk Have.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring en halv time senere standsede politiet en personbil på Valdemar Sejrsvej. Her sad en 31-årig mand fra Gørlev, som havde en økse i bilens kabine. Han var i forvejen kendt af politiet for at have relationer til urolighederne i Holbæk, og derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Alle fem anholdte er stadig i politiets varetægt.

Politiet: Folk kan godt føle sig trygge

Politiet har de seneste uger observeret personer, der optræder på en måde, som giver politiet grund til at frygte, at der kan være optræk til endnu flere sammenstød.

En af de voldsomme hændelser skete søndag, hvor rockergruppen Bandidos blev udsat for et angreb på sit klubhus på Østerstræde i Holbæk. Ingen personer kom noget til, men der blev kastet flere molotovcocktails mod huset. Inden politiet nåede frem til stedet, havde rockerne dog selv slukket ilden med en skumslukker.

quote Vi ser jævnligt, at folk støder sammen, og det ender i vold

Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi

Umiddelbart vurderer politiet, at episoden hænger sammen med striben af andre kriminelle hændelser i byen den senere tid.

- Vi ser jævnligt, at folk støder sammen, og det ender i vold og hærværk. Senest så vi nogen, der jagtede hinanden på åben gade med noget, der minder om håndskydevåben, så der er en konflikt i byen. Det er ikke normal adfærd for borgerne i Holbæk. Jeg vil sige, at 99 procent af borgerne opfører sig pænt, så det er de få, der laver uorden til gene og ulempe for de mange almindelige borgere, siger Martin Bjerregaard.

Kan man som borger stadig føle sig tryg i Holbæk?

Ransagning Holbæk
Læs også
Holbæk vil tvinge rockere ud af byen efter voldsomme uroligheder
Ransagning Holbæk
Læs også
Holbæk vil tvinge rockere ud af byen efter voldsomme uroligheder

- Det er vores opfattelse, at det kan man godt. Der har selvfølgelig være nogle episoder i forbindelse med voldelige overfald, hvor nogen er kommet til skade. Men fordi det er de få, der laver uroligheder. Men det er vores opfattelse, at folk ikke vil finde sig i det her, så de er hurtige til at fortælle politiet om forsamlinger med unge eller optræk til uorden, svarer Martin Bjerregaard.

Formålet med visitationszonerne

Formålet med den målrettede indsats er at kontrollere, om nogen i området besidder eller bærer våben.

Ole Vestergaard
Læs også
Utrygge naboer til rockerborg spørger: Hvor er politiet?
Ole Vestergaard
Læs også
Utrygge naboer til rockerborg spørger: Hvor er politiet?

Politiets indsats skal forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.

Hvis politiet finder et våben under en visitation, vil de normale retsregler gælde, da der er ikke skærpede omstændigheder i en visitationszone


Nyhedsoverblik